Politiker til skuespillerinde: Du er pædofil
I et usædvanligt groft opslag langer den kontroversielle politiker Sarah Palin ud efter "Girls"-stjernen Lena Dunham.
Sarah Palin mener ikke, at medierne behandler Lena Dunham på samme måde som andre, der ikke er venstreorienteret.
Sarah Palin mener ikke, at medierne behandler Lena Dunham på samme måde som andre, der ikke er venstreorienteret. Foto: Andy Kropa/ANDY KROPA /INVISION/AP


Et gammel ordsprog lyder, at det bedste forsvar er et angreb.

Sådan har den kontroversielle politiker Sarah Palin det, efter hun i virkelig grove vendinger langer ud efter skuespillerinden Lena Dunham.

De usædvanligt grove beskyldninger om pædofili faldt i forbindelse med politikerens angreb på de "venstreorienterede medier", som ifølge Palin har skrevet meget groft om den konservative politiker Josh Duggar, der er anklaget for sexmisbrug.

Den tidligere vicepræsidentkandidat mener, at medierne ikke har behandlet Dunham på samme måde, efter "Girls-"stjernen sidste år udgav bogen "Not That Kind Of Girl", hvor hun berettede, at hun som barn udforskede sin lillesøsters krop og også hendes intime dele.

- Jeg forsvarer ikke Duggars åbenlyse forseelser, men jeg brækker mig over, at medierne giver udvalgte personer fripas for enhver adfærd, så længe de deler venstreorienteret politik, raser Palin i et meget langt opslag på sin Facebook-profil.

- Medierne synes, at Dunhams misbrug af sin søster er sødt og belønner hende med anerkendelse og berømmelse, mens de korsfæster en anden, syder den tidligere guvernør for staten Alaska.

I en direkte henvendelse til den 29-årige skuespillerinde skriver Palin:

- Hey, Lena. Hvorfor ikke grine af andres seksuelle "eksperimenter", når du stolt får anerkendelse for din egen pervertering. Din pædofile.

Lena Dunham har endnu ikke reageret på det usædvanlig grove opslag.

Læs hele opslaget - klik her:

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.