leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 12:57
En tilfældigt forbipasserende har lørdag formiddag tilsyneladende gjort et makabert fund på en rasteplads.
På rastepladsen på Væthvej ved Langå mellem Aarhus og Randers lå, hvad der formentlig er et lig i en plastikpose.
- Vi har spærret af derude og er ved at undersøge sagen. Vi har endnu ikke fastslået, om der er tale om et lig, og vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til Ritzau.
Politiet fik oplysningen om det formodede lig, der lå i en sort affaldssæk, klokken 10.41 lørdag formiddag.
/ritzau/