Politiet advarer mod snedigt fupnummer
Så er svindlere på spil igen.
SMS'en er slet ikke, hvad den giver udtryk for at være.
SMS'en er slet ikke, hvad den giver udtryk for at være. Foto: SCANPIX arkiv


Så prøver fupmagere endnu en gang at tage fusen på folk.

Nordsjællands Politi advarer om en SMS, der florerer i disse dage.

Modtagerne af SMS'en får at vide, at deres pakke fra PostNord er tilgængelig til afhentning.

Men SMS-beskeden er fup.

"Hvis du besøger linket i SMS’en, vil din enhed muligvis forsøge at downloade en fil, der kan gøre skade på din mobil, tablet eller computer. Vores anbefaling er derfor, at du sletter beskeden med det samme uden at besøge linket," skriver politikredsen på Facebook.

Svindlerne har i dén grad formået at få SMS'en til at se troværdig ud.

"Afsenderen figurerer som POST, ligesom sms’en ikke indeholder de sædvanlige sprogfejl, som svindel-sms’er og svindel-mails ellers plejer at indeholde. Desuden har svindlerne oprettet en hjemmeside med adressen postdanmark(.)org, hvilket ydermere gør det meget svært at aflure, at der er tale om spam. Men det er der altså," konkluderer politiet.

KLIK IKKE PÅ LINKET I DENNE SMS FRA ”POST”I disse dage florerer der en sms, hvori der står, at din pakke fra PostNord...

Posted by Nordsjællands Politi on Friday, March 11, 2016

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.