Politi vil tage passet fra dansker i udlandet
Københavns Byret skal tage stilling til, om dansker i udlandet kan udgøre en fare for statens sikkerhed.
Joana Palani er den første, som har fået en dommers bedømmelse af, om inddragelse af passet er i orden. Nu forbereder Københavns Politi en ny sag mod en dansker i udlandet (arkivfoto)
Joana Palani er den første, som har fået en dommers bedømmelse af, om inddragelse af passet er i orden. Nu forbereder Københavns Politi en ny sag mod en dansker i udlandet (arkivfoto) Foto: Mads Nissen/Polfoto


En dansk statsborger, der for tiden opholder sig i udlandet, kan blive den næste, som får frataget sit pas.

Københavns Politi forbereder endnu en sag om inddragelse af pas fra en person, som vil rejse til konfliktområder. Det bekræfter senioranklager Rikke Skov Bonde overfor Ritzau torsdag.

Sagen er blevet sendt til byretten, hvor en dommer skal vurdere, om betingelserne for indgrebet er opfyldt.

I de tilfælde, hvor borgeren befinder sig i udlandet, skal en dommer godkende inddragelsen af passet, før den får virkning.

Torsdag har en dommer i byretten sagt god for en lignende afgørelse mod en kurdisk kvinde.

22-årige Joana Palani opholder sig i Danmark og vil meget gerne til Irak for at bekæmpe Islamisk Stat.

Men hun har fået inddraget sit pas i et år. Og i samme periode må hun ikke forlade Danmark.

Detaljer om den nye sag ønsker senioranklageren ikke at røbe.

- Vi har ingen kommentarer, siger hun til spørgsmålet om i hvilket land, statsborgeren opholder sig.

Såfremt dommeren nikker til en inddragelse af passet, kan vedkommende få besked for eksempel i sin e-boks. Eller også kan han eller hun blive orienteret ved hjemkomsten til Danmark.

Udover sagen med Joana Palani har politiet i Østjylland, Midt- og Vestjylland og på Københavns Vestegn benyttet sig af muligheden i pasloven. Indtil nu er der truffet afgørelser vedrørende syv personer.

To af de berørte vil bekæmpe Islamisk Stat. Det er Joana Palani og en ung midtjysk mand med militær baggrund. De øvrige menes derimod at ville støtte Islamisk Stat.

Betingelsen er, at borgeren kan tænkes at ville udgøre en fare for statens sikkerhed, hvis vedkommende ikke hindres i at rejse ud.

I tænketanken Justitia mener Jacob Mchangama, at loven bør ændres.

- En god ide kunne være at begrænse den til alene at omfatte personer, som der er grund til at antage udgør en "terrortrussel", så der skelnes mellem IS og Al-Nusra med videre på den ene side og eksempelvis Peshmerga på den anden, har han sagt til Ritzau.

Peshmerga er de regulære kurdiske styrker i det nordlige Irak. De indgår i koalitionen mod IS.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.