Politi har skuddræbt ung sort i Missouri
Berkeley-politimand frygtede for sit eget liv, og affyrede derfor flere skud, siger politiets talsmand.
Siden august, hvor blev den sorte teenager Michael Brown blev skudt og dræbt af politimanden Darwren Wilson i Ferguson, har der løbende været uroligheder og protester.
Siden august, hvor blev den sorte teenager Michael Brown blev skudt og dræbt af politimanden Darwren Wilson i Ferguson, har der løbende været uroligheder og protester. Foto: David Zalubowski/AP


Det amerikanske politi siger, at en politimand har skudt og dræbt en sort teenager i en by nær Ferguson, Missouri, hvor der for nylig var omfattende uroligheder og demonstrationer, efter at en ubevæbnet sort teenager blev dræbt af en betjent.

Lokale medier rapporterer, at skyderiet fandt sted på en benzintank sent tirsdag aften i byen Berkeley.

Politiet siger, at en politimand åbnede ild mod teenageren, som var bevæbnet med en pistol. Ifølge politiet er teenageren blev ramt af flere skud og dræbt.

- Berkeley-politimanden frygtede for sit eget liv, og affyrede derfor flere skud, som sårede den unge dødeligt, hedder det i udtalelserne fra politiets talsmand, Brian Schellman.

I august blev den sorte teenager Michael Brown skudt og dræbt af politimanden Darwren Wilson i Ferguson.

Det udløste protester mod racebetonet politivold i store dele af USA, og i den seneste tid har der været sort fokus på et hvert skyderi, hvor sorte har været indblandet.

/ritzau/Reuters


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.