Pirater har kurs mod magten i Island efter tillidskrise
Islands regeringspartier står til opbakning på 37 procent, mens oppositionen med Piratpartiet står til 47.
Avisen Visir og tv-kanalen Stod 2 offentliggjorde 27. oktober en måling, der viste 37 procent støtte til Islands regeringspartier, mens de fire partier i oppositionen står til 47 procent.
Avisen Visir og tv-kanalen Stod 2 offentliggjorde 27. oktober en måling, der viste 37 procent støtte til Islands regeringspartier, mens de fire partier i oppositionen står til 47 procent. Foto: Geirix/Reuters


Når islændingene lørdag går til valg, kan resultatet meget vel blive, at pirater overtager magten på øen mellem Ishavet og Atlanterhavet.

Piratpartiet på den nordatlantiske vulkanø står til at få omkring hver femte stemme ved valget til parlamentet, Altinget.

Det betyder, at partiet, der blev dannet af aktivister og computernørder, meget vel kan blive landets største.

Folks tillid til politikere generelt og hele det finansielle system i særdeleshed led et knæk med finanskrisen i 2008.

Det blev ikke bedre, da blandt andre daværende statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson i år blev afsløret i Panama-papirerne - mistænkt for skattesnyd.

Valget lørdag kommer et halvt år før tid, da Gunnlaugsson gik af på grund af sagen om blandt andet skattely.

Friske målinger viser, at Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet står til at tabe flertallet i Altinget.

Avisen Visir og tv-kanalen Stod 2 præsenterede torsdag en måling, der viste en opbakning på 37 procent til partierne i regeringen. De fire partier i oppositionen stod i målingen til 47 procent.

Piratpartiets stifter og frontfigur, Birgitta Jónsdóttir, har sagt, at hun ikke er interesseret i at blive statsminister. Og partiet ønsker hverken at blive kategoriseret som tilhørende venstre- eller højrefløjen.

Jónsdóttir ser sig selv som poetiker - en sammentrækning af poet og politiker.

Blandt Piratpartiets mærkesager er mere direkte demokrati.

Islændinge skal kunne foreslå lovgivning over internettet, og der skal være flere folkeafstemninger.

Det etablerede system skal "hackes" og helt grundlæggende ændres. Det budskab har stor appel hos særligt de unge. Der bor omkring 320.000 mennesker på Island.

De islandske vælgere får mange nye ansigter at forholde sig til. 12 partier stiller op, og af dem ser syv ud til at komme ind. Begge dele er rekord.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.