Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pels og olie booster dansk økonomi

Nye tal viser fremgang for både import og eksport. Og det kan være et tegn på, at økonomien er på vej fremad, siger ekspert.

11. juni 2012 kl. 11:34
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det lille dyr fra mårfamilien med den bløde pels er populær i Kina.
Det lille dyr fra mårfamilien med den bløde pels er populær i Kina. Foto: Naturstyrelsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Minkpelse, nordsøolie og medicinalvarer ryger igen ud over de danske grænser til det store udland.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der viser udviklingen i import og eksport i april måned.

Og det er et godt tegn, efter at eksporten overraskende faldt i marts.

Overskuddet på betalingsbalancen for april endte på 6,1 milliarder kroner, der svarer til et plus på 4,9 procent i forhold til marts.

Og det er alt i alt et sundhedstegn for dansk økonomi, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Erhverv til Newspaq.

- Vi ser, at importen og eksporten går fremad i takt. Det er tegn på, at vi sælger mere til udlandet, men også at vi importerer lidt mere, hvilket er et tegn på, at vi måske er ved at få gang i hjulene på hjemmemarkedet, siger han.

Det er blandt andet en stødt stigende eksport til Kina, der bidrager til eksportfesten.

- Vores eksport til Kina er steget med 24 procent inden for et år, og det er ganske voldsomt i procent, men der er stadig et meget stort potentiale for at forbedre det, da det er stigninger ud fra et relativt lavt udgangspunkt, siger Bo Sandberg.

Det er særligt salget af minkpelse, der kan ses i statistikken.

Han understreger, at besøget fra Kinas præsident Hu Jintao senere på ugen kan være med til at forbedre eksporten til Kina yderligere.

Betalingsbalancen lander på et overskud på 106 mia. kroner set over de seneste 12 måneder, og det viser, at vore konkurrenceevne måske ikke er helt i bund, siger cheføkonomen.

- Der er meget fokus på dårligdommene og den manglende økonomiske vækst i Danmark, men med øjeblikkets rekordstore overskud på betalingsbalance og udenrigshandel ser det måske trods alt ikke så slemt ud med Danmarks konkurrenceevne, siger Bo Sandberg.

Læs også: Kina: Vi får tættere bånd til Danmark

Læs også: Vi eksporterer som aldrig før

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
11.06-2012 | 11:46 af Carsten Svendsen
Dansk økonomi kan således betragtes som:
"Rullet i olie og dyppet i pels!" :o)
 
11.06-2012 | 12:01 af Kristian Mortensen
"Rullet i olie, dyppet i pels!" - og på lykkepiller!
 
 
11.06-2012 | 11:58 af Kristian Mortensen
Der er bare ikke nogle af de tre ting, olie, pelse og medicinalvarer, der giver noget videre beskæftigelse, med mindre man har en vidrergående uddannelse indenfor det medicinske område
 
 
11.06-2012 | 13:38 af Kurt Heinrich Frandsen
Vi er en nation af hjerte- og samvittighedsløse dyrplagere og kræmmersvin,
der ville sælge vores gamle bedstemor, hvis der var penge i det.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites