Pas på: Vi glemmer hygiejnen hos tatovøren
Kun hver tredje dansker sætter hygiejnen i højsædet, når de skal tatoveres. Men det burde flere gøre, lyder opfordringen fra eksperter.
Det er ikke alle, der tænker på, at farverne kan indeholde bakterier, når man bliver tatoveret.
Det er ikke alle, der tænker på, at farverne kan indeholde bakterier, når man bliver tatoveret. Foto: Colourbox/free


Tatoveringer er populære som aldrig før. Ifølge en YouGov-undersøgelse fra 2014 har knap 600.000 danskere en tatovering på kroppen.

Men vil du også gerne med på bølgen, er der særligt én ting, du skal passe på.

Hos flere tatovørersaloner risikerer du at hive bakterier med dig, når du får stukket blækket ind under huden.

En ny undersøgelse, som er foretaget af analyseinstituttet Wilke for Ritzau Fokus, viser, at kun en tredjedel af de adspurgte tænkte på hygiejnen, da de fik udsmykket kroppen med en tatovering.

Men hygiejnen bør have særlig opmærksomhed, for der findes ikke en kontrolinstans herhjemme eller smiley-ordninger, der skiller skidt fra kanel og holder øje med forholdene hos tatovørerne.

Og dét er kritisabelt, mener Lars Winther Kristensen, som er formand for brancheforeningen Dansk Tatovør Laug.

- Som det er lige nu, kan alle og enhver åbne en tatoosalon, for der er ingen krav til at kunne blive tatovør. Du skal bare leje et lokale, og så kan du åbne en butik, fortæller Lars Winther Kristensen til Ritzau Fokus.

Netop den manglende kontrol er ifølge Lars Winther Kristensen et stort problem.

På den måde kan det ikke kontrolleres, om blækket hos tatovørerne indeholder bakterier, som en undersøgelse fra 2015 viste.

Sidste år foretog Bispebjerg Hospital og Statens Serum Institut en kontrol af 58 flasker med tatoveringsblæk, hvor ti procent af dem indeholdt bakterier som colibakterier, stafylokokker og streptokokker.

Samme år kom Vidensråd for Forebyggelse med en række konkrete forslag til stramninger på området.

Blandt fortalerne for en lovændring er overlæge Jørgen Seerup fra tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.

- Der er en lang række ting, som skal blive bedre fremover. For eksempel bør tatovøren have en form for uddannelse, så de er bekendt med elementer som bakterier, hygiejneforhold, farvestoffer og nåle. Men det bør også være et krav, at man har stået i lære i en periode, så man også har erfaring, inden man bliver selvstændig, siger Jørgen Seerup til Ritzau Fokus.

Han påpeger også, at der skal være krav til, hvordan en tatoosalon er indrettet, så den lever op til de hygiejnemæssige krav, samtidig med at vi også fremover får registreret alle tatovører herhjemme. Det er nemlig ikke tilfældet nu.

Indtil da råder Lars Winther Kristensen danskerne til at bruge sin sunde fornuft, inden de får lavet en tatovering.

- Mit bedste råd er, at man tager ud til tatovøren og får en snak med vedkommende. Spørg ind og være nysgerrig - eksempelvis til farverne. Spørg ind til dem, og kan de ikke svare på helt grundlæggende spørgsmål om produkterne - eksempelvis om de er allergifremkaldende - bør man gå igen med det samme, siger Lars Winther Kristensen.

Fakta. Det prioriterer danskerne, når de får lavet en tatovering:

Wilke har spurgt 1007 respondenter. Spørgsmål: Har du en tatovering?

- Ja: 17 % (171 respondenter)

- Nej: 83 % (836 respondenter)

Spørgsmål: Hvad var vigtigt, da du fik lavet din/dine tatoveringer?

- At jeg kendte tatovøren: 10,3 %

- Prisen: 4,4 %

- Hygiejnen: 33,1 %

- At tatovøren var dygtig/tegnede i en stil, jeg kunne lide: 38,1 %

- Andet: 14,2 %

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.