Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Paraguays præsident afsat efter uroligheder

Kongressen i Paraguay har afsat præsidenten, fordi han ikke gjorde nok for at forhindre blodige sammenstød.

23. juni 2012 kl. 02:35
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den venstreorienterede hidtidige præsident i Paraguay, Fernando Lugo, er blevet afsat, efter at landets kongres har besluttet at indlede en rigsretssag mod ham i forbindelse med hans håndtering af uroligheder, som kostede 17 mennesker livet.

- I dag træder jeg tilbage som præsident, men ikke som statsborger.

- Jeg tager kongressens beslutningen til efterretning, siger den nu tidligere præsident, men tilføjer samtidig, at "Paraguays historie og demokratiet er blevet såret".

I stedet er vicepræsident Federico Franco blevet indsat som ny præsident.

Efter nyheden kom frem, er mange af Fernando Lugos vælgere gået på gaden, hvor de protesterer.

De demonstrerende har revet hegn ned, og politiet har brugt tåregas og vandkanoner for at opløse protesterne. Det lykkedes for en stund, men kort efter er demonstranterne igen samlet.

Lugo, som er tidligere biskop, opfordrer dog til at urolighederne stopper.

Den nu tidligere præsident er blevet afsat, efter at 17 mennesker mistede livet og flere end 80 blev såret under kampe mellem politi og landløse bønder i et naturreservat i Paraguay for en uge siden.

Uroen brød ud, da politi ville fjerne en gruppe landmænd, der havde slået sig ned i en teltlejr i et privatejet naturreservat i provinsen Curuguaty cirka 250 kilometer nordøst for hovedstaden Asuncion.

Flere hundrede bønder, der er utilfreds med deres levevilkår, deltog i sammenstødene.

Der er store forskelle mellem rig og fattig på landet i Paraguay. Store godsejere tjener stort, mens fattige landløse bønder må hutle sig gennem tilværelsen som underbetalte daglejere.

/ritzau/AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites