På kant med juraen? Asyl-stramninger får høvl
En lang række råd og organisationer, der har haft asylforslag i høring, vender tommelfingeren nedad.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede i september en række stramninger på asylområdet. Men de får ikke ros fra blandt andet Red Barnet og Advokatrådet. Arkivfoto.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede i september en række stramninger på asylområdet. Men de får ikke ros fra blandt andet Red Barnet og Advokatrådet. Arkivfoto. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Regeringens forslag om at begrænse flygtninges mulighed for familiesammenføring og midlertidig asyl vækker nu hård kritik fra en lang række organisationer.

Det drejer sig blandt andet om Red Barnet, Advokatrådet, Børnerådet, Røde Kors, og Amnesty International, der giver udtryk for deres holdning til regeringens asylstramninger i Jyllands-Posten.

Lovforslaget om begrænset familiesammenføring og midlertidig asyl har været sendt i høring hos organisationerne, som efter at have analyseret forslaget retter en skarpere kritik af lovforslaget end nogensinde før.

Regeringen anklages for at se stort på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's børnekonvention, fordi loven nægter krigsflygtninge at få familiesammenføring de første 12 måneder.

- Det er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul til Jyllands-Posten.

Han mener, at konventionens bestemmelser om hensynet til familien vil påføre den danske regering et nederlag, hvis sagen ender ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Og det gør den, hvis det står til Dansk Flygtningehjælp, der allerede nu varsler, at organisationen vil prøve loven ved domstolen.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) afviser kritikken.

- Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, skriver hun til avisen.

Regeringen bebudede i september en stramning af asylreglerne. Flygtninge, der ikke er personligt forfulgte, skal i første omgang kun have opholdstilladelse i et år, ligesom de det første år i Danmark ikke skal kunne opnå familiesammenføring, mener regeringen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.