OW Bunker-mand: Jeg er klar til at trække mig
Brogaard er parat til at stoppe som medlem af Finanstilsynets bestyrelse og formand for Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsesmedlem Jakob Brogaard fra det kollapsede olieselskab OW Bunker har meddelt både Finanstilsynet og Erhvervsministeriet, at han er parat til at forlade sine poster som henholdsvis medlem af Finanstilsynets bestyrelse og som formand for Finansiel Stabilitet.
Bestyrelsesmedlem Jakob Brogaard fra det kollapsede olieselskab OW Bunker har meddelt både Finanstilsynet og Erhvervsministeriet, at han er parat til at forlade sine poster som henholdsvis medlem af Finanstilsynets bestyrelse og som formand for Finansiel Stabilitet. Scanpix, Andreas Beck


Bestyrelsesmedlem Jakob Brogaard fra det kollapsede olieselskab OW Bunker har meddelt både Finanstilsynet og Erhvervsministeriet, at han er parat til at forlade sine poster som henholdsvis medlem af Finanstilsynets bestyrelse og som formand for Finansiel Stabilitet.

Det oplyser Jakob Brogaard til Ritzau.

- Det er klart, at det er ministeriet, der skal afgøre, om jeg skal blive, og om jeg står i vejen. Hvis der er noget problem i den sag, så er jeg klar til at trække mig fra begge poster.

- Det har jeg allerede signaleret til både tilsynet og ministeriet. Omvendt er jeg heller ikke den, der stikker halen mellem benene, før man finder ud af, hvad der er op og ned i OW Bunker-sagen, siger Jakob Brogaard.

Finanstilsynet skal blandt andet kontrollere, om børsprospekter overholder lovens krav om oplysninger.

- Det er da klart og helt oplagt, at jeg er inhabil i Finanstilsynet i forbindelse med OW Bunker, hvis den sag lander i Finanstilsynet, siger Jakob Brogaard.

Spørgsmål: Du er også formand for Finansiel Stabilitet, der populært sagt er statens skraldespandsselskab, som rydder op efter krakkede banker. Hvilke signaler synes du, det sender efter OW Bunkers pludselige kollaps?

- Vi ved ikke, hvad der er op og ned i den sag på nuværende tidspunkt. Jeg håber og tror på, at der bliver lavet en tilbundsgående og uvildig undersøgelse om, hvad der er foregået, og så må vi jo se i hvilket omfang, der kan placeres et ansvar, svarer Jakob Brogaard.

Jakob Brogaard har været medlem af OW Bunkers bestyrelse siden 2008. OW Bunker, der var Danmarks næststørste virksomhed målt på omsætning kollapsede fredag i sidste uge med et tab på 1,6 milliarder kroner efter kun syv måneder som børsnoteret virksomhed.

Det har skabt vrede blandt aktionærerne, både de institutionelle og de private.

Status torsdag er ifølge Dansk Aktionærforening, at 4494 private aktionærer med et samlet tab på omkring 240 millioner kroner har tilmeldt sig aktionærforeningens hjemmeside med det formål at rejse en mulig kollektiv erstatningssag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.