Overrasket på tv: Hans Pilgaard fejrede Michéle Bellaiche
Michéle Bellaiche har været vært på "Go’ aften Danmark" i 10 år. Det blev fejret live.
Her er Michéle Bellaiche og Hans Pilgaard fotograferet i 2009.
Her er Michéle Bellaiche og Hans Pilgaard fotograferet i 2009. Foto: Andreas Hagemann Bro/Scanpix/arkiv


Holdet bag "Go’ aften Danmark" fejrede Michéle Bellaiche torsdag. Det gjorde de fordi den populære tv-vært havde 10-års jubilæum som vært på det populære tv-program.

Og hvem kunne være bedre end kollegaen Hans Pilgaard til at sætte ord på Michéle Bellaiches meritter.

Han dukkede op i programmet, og med sig havde han en buket blomster og ikke mindst en buket billeder fra de sidste 10 år.

Michéle vidste det måske nok

Allerede inden jubilæums-programmet rullede over skærmen havde Michéle Bellaiche selv sat ord på dagen. På Instagram havde hun nemlig oploadet et billede af sig og blandt andet skrevet:

- I dag er det 10 år siden, jeg for første gang sagde: "Go'aften Danmark". Det er sidenhen blevet til tusindvis af interviews med mange spændende mennesker, der alle har haft en historie på hjerte. 10 år med udenlandske, danske og hverdagens stjerner.

Hun sendte samtidig en tak alle de gæster, hun har haft i studiet og til sine kolleger.

- ... men først og fremmest tak til alle jer, der kigger med hver aften. Jeres opbakning og feed-back betyder alt for mig, skrev hun.

Og så afslørede hun, at kollegerne jo nok havde tænkt sig at gøre et eller andet ...

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.