Orienteringsløbere misser podiet i Australien
Danmarks bedste orienteringsløbere måtte se andre nationer snuppe podieplaceringerne i årets første World Cup.
Årets højdepunkt for orienteringsløberne er VM i Skotland i begyndelsen af august.
Årets højdepunkt for orienteringsløberne er VM i Skotland i begyndelsen af august. Foto: Colourbox/free


Den danske orienteringsløber Ida Bobach blev nummer fire på langdistance ved lørdagens afsluttende World Cup på Tasmanien i Australien.

På fjerdepladsen var danskeren lidt mere end 30 sekunder efter svenskeren Emma Johansson, som blev nummer tre på det godt og vel ni kilometer lange orienteringsløb. Hun var fem minutter efter den suveræne Tove Alexandersson, også fra Sverige.

Alexandersson vandt tre sejre ved årets første World Cup.

Hos mændene, som løb 13,2 kilometer, blev Thor Nørskov bedste dansker med en 19. plads.

Årets højdepunkt for orienteringsløberne er VM i Skotland i begyndelsen af august. Her har de danske orienteringsløbere seks VM-medaljer at forsvare fra sidste år.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.