Vindmølleproducenten Vestas har torsdag fremlagt et regnskab for andet kvartal, der var noget værre end ventet.
Det sender straks ved børsens åbning aktierne sydover, ikke mindst fordi der er tegn på, at kunderne betaler mindre for deres vindmøller.
Fra morgenstunden torsdag falder Vestas' aktier syv procent til 579 kroner. Det svarer til, at Vestas er blevet 9,4 milliarder kroner mindre værd på 45 minutter.
- Man skal huske på, at andet kvartal sidste år var eksorbitant godt på alle områder. Så vi vidste godt, at andet kvartal i år ville blive dårligere end sidste år.
- Alligevel må man sige, at kvartalet er svagere, end vi havde forventet. Man har afleveret færre vindmøller i kvartalet end ventet, siger Vestas-analytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.
I andet kvartal, der strækker sig fra april til og med juni, faldt Vestas' omsætning med 14 procent til 2,2 milliarder euro. Nettoresultatet faldt samtidig med en tredjedel til 186 millioner euro sammenlignet med samme periode sidste år.
Det er dog ikke det, der kan få Sydbanks Jacob Pedersen til at rynke brynene.
- Priserne i ordreindgangen er faldet en smule, og for mig er det faktisk det springende punkt. Spørgsmålet er, om vi er på vej ind i en periode, hvor Vestas vil opleve lavere priser, siger Jacob Pedersen og fortsætter:
- Prispresset kommer, fordi regeringerne rundt om i verden har fundet ud af, at man ikke længere skal binde sig til faste priser på vedvarende energi.
- Branchen er nu så konkurrencedygtig, at den skal opføres i fri konkurrence. Og når udviklerne er tvunget til at byde ind med skarpe priser, så rammer det producenterne af vindmøller.
Aktiekursfaldet hænger samtidig sammen med, at optimismen omkring Vestas er stor.
- Jeg tror ikke, at aktien er pustet op i en grad, hvor den kan punkteres. Men Vestas ligger lige omkring de niveauer, den lå i før finanskrisen. Så der kommer til at sive noget luft ud af aktien, siger Jacob Pedersen.
Trods torsdagens kursfald har det stadig været en særdeles god forretning af være Vestas-aktionær de sidste mange år.
Siden bunden i 2012, hvor selskabet var finansielt nødlidende og en aktie kunne købes for 24 kroner, er markedsværdien steget med 119,8 milliarder kroner til 124,8 milliarder kroner.
Set i forhold til den absolutte top før krisen, hvor alle havde ret til et godt køkken og aktiespekulation for friværdi, er markedsværdien med torsdagens kursfald faldet med 4,9 milliarder kroner.
/ritzau/