leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 21:08
Så blev det officielt.
Liverpool-spilleren Steven Gerrard skifter til sommer Liverpool-dragten ud med den amerikanske fodboldklub LA Galaxys dragt for de følgende 18 måneder.
Det meddeler klubben fra MLS (Major League Soccer) onsdag på sin hjemmeside.
- Galaxy er den mest succesrige klub i MLS-historien, og jeg glæder mig til at kæmpe for at vinde flere mesterskaber i årene, der kommer. Jeg glæder mig til at indlede et nyt kapitel i min karriere, siger Steven Gerrard til hjemmesiden.
Steven Gerrard har spillet mere end 700 kampe for Liverpool og har vundet både Champions League, FA Cup og Lige cuppen med klubben.
Han skriver ind i en lang af briter, som de senere år er rejst til USA for at afslutte karrieren.
Gerrard bliver klubkammerat med Robbie Keane, og sammen skal de blandt andet møde den tidligere Chelsea-forward Frank Lampard, der har skrevet under på en kontrakt med New York City FC.
Den mest berømte af dem alle har dog nok været David Beckham.
/ritzau/