Selvom dansk økonomi efterhånden har vristet sig fri af krisens greb, kaster forbrugerne sig fortsat over dyre hurtiglån og kontokort.
Den samlede forbrugerkredit, hvilket vil sige husholdningernes forbrugslån uden om banker og realkreditinstitutter, var ved udgangen af andet kvartal på 18,4 milliarder kroner.
Det viser friske tal fra Danmarks Statistik. Forbrugerkreditten er ganske vist faldet med 6,3 procent fra første til andet kvartal. Men det skyldes alene en ændring i antallet af virksomheder, der indgår i statistikken.
Reelt er kreditten uændret i forhold til niveauet i de seneste fem kvartaler, lyder det fra privatøkonom Brian Herrup Friis Rasmussen, Arbejdernes Landsbank.
- Hvis der er en bedre tro på økonomien, er folk mere optimistiske for fremtiden. Og så er man måske mere tilbøjelig til at slå til med det samme og låne pengene til det nye tv, uden at tænke så nøje over, hvad det i virkeligheden koster, siger han til Ritzau Fokus.
Den samlede forbrugerkredit svarer til, at hver eneste danske husstand skylder knap 7.500 kroner på et forbrugslån eller et kontokort.
De dyre lån kan være starten på en uheldig spiral, hvor det ene forbrugslån overtager det andet. Særligt unge mennesker uden større økonomisk rutine risikerer at forvilde sig ind i en skov af mindre lån, hvor bunken med rudekuverter vokser.
- Hvis du køber et fjernsyn på afbetaling, kan du sagtens risikere at skulle betale en del mere for det, end hvis du køber det kontant. Det kan især for unge mennesker blive en udfordring, hvis de ikke har det store kendskab til lån, renter osv. Men det er et bredt udsnit af befolkningen, der optager de her lån, siger Brian Herrup Rasmussen.
Hos Sydbank råder cheføkonom Jacob Graven forbrugerne til at læse alt det med småt, inden de skriver under på låneaftalen. Er de årlige omkostninger i procent, ÅOP, oppe på en tocifret sats, bør alarmklokkerne ringe.
- Det behøver ikke at tage flere timer at se nærmere på omkostningerne. Men på nogle typer af de her typer lån kan renterne være ekstremt høje. Og så bør man se, om ikke man kan få det billigere et andet sted. Kan man ikke det, så kan man også se det som et signal om, at ens økonomi ikke kan tåle, at man låner pengene, siger han.
Fakta: Forbrugerkreditten omfatter tre udlånstyper:
Købekort: Alle former for udlån, hvor der er tilknyttet et købe- eller kontokort, hvad enten der stilles sikkerhed eller ej.
Blankolån: Kontantlån, som ikke er tilknyttet købe- eller kontokort, og hvor der ikke stilles sikkerhed.
Kredit mod sikkerhed: Udlån med pant eller sikkerhed i varekøb, kaution mv.
Kilde: Danmarks Statistik
/ritzau/FOKUS