Økonom: Disse ældre behøver færre penge
Ældreorganisationer peger på, at plejehjemsbeboere har lavt rådighedsbeløb, fordi udgifterne er stigende.
Ældreorganisationer peger på, at plejehjemsbeboere har lavt rådighedsbeløb, fordi udgifterne er stigende.
Ældreorganisationer peger på, at plejehjemsbeboere har lavt rådighedsbeløb, fordi udgifterne er stigende. Foto: OLE FREDERIKSEN/POLFOTO


Danske Seniorer og Ældresagen påpeger, at plejehjemsbeboere har meget få penge at rutte med, fordi udgifterne til husleje og mad, spiser en stor del af pensionen. Det gælder især de, der kun har folkepensionen at leve af.

I den diskussion er det dog en central pointe, at beboere på plejehjem ikke har behov for et lige så stort rådighedsbeløb, som ældre, der er mere friske og i stand til at klare sig selv.

Sådan lyder det fra Kim Valentin, som er økonom og direktør i Finanshuset Fredensborg, der yder uafhængig finansiel rådgivning til danskere.

- Der er ældre, der bor på plejehjem, som ikke har særlig mange penge, fordi de fleste penge ryger til udgifter. Det vil ikke være meget, som er tilbage for en enlig folkepensionist, siger Kim Valentin.

- Man kan så også sige, at ældre på plejehjem ikke har så store behov. Det er jo ikke sådan, at de rejser til udlandet på ferie, for så boede de typisk slet ikke på plejehjem, siger Kim Valentin, der desuden er borgmester i Gribskov Kommune for Venstre.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at en række kommuner har hævet betalingen for maden på plejehjem, efter at VK-regeringen i 2009 indført et månedligt loft på 3000 kr.

Tre ud af fire kommuner har efterfølgende lagt sig på loftet eller tæt på. Loftet ligger i dag på 3374 kroner om måneden, da det siden er blevet reguleret.

Både Danske Seniorer og Ældresagen siger, at det sammen med en høj husleje betyder, at der kun er få penge til fornøjelser for de ældre.

Kim Valentin mener, at det er fair at skelne mellem "friske" ældre og plejehjemsbeboere, når man skal se på, hvad der er et rimeligt rådighedsbeløb.

Han peger på, at halvdelen af et normalt rådighedsbeløb går til mad. Ti procent går til tøj og sko, rejser og ferie dækker 20 procent, mens den sidste femtedel typisk går til gaver og øvrige uforudsete udgifter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.