Obama sætter sin underskrift på ny overvågningslov
USA's overvågning af borgere kan igen komme op at stå efter dages stilstand, efter at ny lovpakke er vedtaget.
Præsident Barack Obama har underskrevet ny overvågningslov. Arkivfoto.
Præsident Barack Obama har underskrevet ny overvågningslov. Arkivfoto. Foto: Carolyn Kaster/AP


Nye love om de amerikanske myndigheders overvågning af telefonsamtaler, digitale beskeder og aktivitet på internettet er klar til at træde i kraft, efter at præsident Barack Obama har sat sin underskrift på den såkaldte Freedom Act-lovpakke.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Tidligere tirsdag godkendte Senatet den nye lovgivning ved en afstemning, hvor 67 medlemmer gav den nye overvågningslov grønt lys, mens 32 stemte imod, rapporterede en række internationale medier.

Siden søndag aften lokal tid har det hidtidige overvågningsprogram stået stille, mens politikerne i Senatet udkæmpede slaget om spiontjenester som Den Nationale Sikkerhedstjeneste, NSA's, fremtid.

Præsident Barack Obama meddelte umiddelbart efter Senatets godkendelse, at han var parat til at sætte sin underskrift på dokumentet.

- Jeg er glad for, at Senatet endelig har stemt for Freedom Act. Den beskytter både civiles rettigheder og vores nationale sikkerhed. Jeg underskriver den, så snart jeg får den i hånden, skrev Obama på Twitter.

Det amerikanske efterretningsvæsen mistede retten til at overvåge befolkningen, da Senatet ikke nåede til enighed om lovpakken, før tidsfristen udløb.

Det betød, at der i en periode blev sat en stopper for efterretningstjenesten NSA's indsamling af telefondata i stor skala.

NSA's metoder har været omstridte, siden den amerikanske whistleblower Edward Snowden i 2013 afslørede, at NSA tapper metadata om millioner af amerikanere og har udspioneret europæiske selskaber og politiske ledere - heriblandt Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Den netop vedtagne Freedom Act indebærer blandt andet, at telefonselskaberne skal indsamle data i stedet for myndighederne.

Oplysningerne kan i den forbindelse kun udleveres til efterretningstjenesterne efter en dommerkendelse, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.