2019 skal være året, hvor jeg tilbringer mere tid med familien. Sådan lyder det fra hver sjette dansker i en ny undersøgelse fra Wilke, hvor Avisen.dk har spurgt til danskernes nytårsforsætter.
Når dronningen er færdig med at holde tale, champagneflasken er tom, og den sidste nytårsraket er fyret af, er der tradition for at kigge fremad og overveje, hvad man vil ændre eller opnå i det nye år.
Og mens klassiske mål som vægttab, sundere kost og mere motion topper listen over danskernes nytårsforsætter, er ønsket om at bruge mere tid med familien også stort. Det viser undersøgelsen, som er foretaget blandt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Vi vil både have tid til børn og arbejde
Godt 16 procent - eller hver sjette - har mere tid med familien som nytårsforsæt, og for de 30-39 er det et nytårsforsæt for mere end hver fjerde.
- Det er ikke overraskende, at det er et stort ønske i den aldersgruppe, hvor man ofte har små børn. Det er også et godt tegn, da børns samvær med forældre danner et godt fundament for dem, siger Helle Rosdahl Lund, som er direktør for Center for Balance Mellem Arbejdsliv og Familieliv, til Avisen.dk.
Hun bemærker dog, at der samtidig blot er godt 4 procent, som har et nytårsforsæt om at bruge mindre tid på arbejdet, og at tallet for danskere i 30'erne er endnu lavere.
- Det kan tyde på et behov for at arbejde anderledes, eller smartere, i stedet for at arbejde mindre, siger hun.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
Wilke har for Avisen.dk spurgt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år: Hvilke nytårsforsætter har du for 2019?
Respondenterne har kunnet vælge mere end ét svar.
- Motionere / træne mere - 36 procent
- Tabe mig - 28 procent
- Spise sundere - 23 procent
- Realisere en personlig drøm (fx rejse, skifte arbejde, flytte) - 19 procent
- Bruge mere tid med min familie - 16 procent
- Opnå mere med min karriere - (fx personlige mål, forfremmelse, jobskifte) - 14 procent
- Leve mere klimavenligt - 12 procent
- Hjælpe andre (fx frivilligt arbejde, støtte indsamlinger, samle skrald) - 11 procent
- Stoppe med at ryge - 6 procent
- Spise mindre kød - 6 procent
- Drikke mindre alkohol - 5 procent
- Andre nytårsforsætter - 5 procent
- Arbejde mindre - 4 procent
38 procent svarede, at de ingen nytårsforsætter havde.
UDVID 
Det handler for eksempel om at bruge tiden mest effektivt, om at arbejde på mere fleksible tidspunkter og om for eksempel at skære noget rejsetid væk ved at holde møder over Skype og andre videokanaler i stedet for nødvendigvis at møde personligt op, forklarer Helle Rosdahl Lund.
Mange vil leve mere klimavenligt i 2019
Et andet nytårsforsæt, som blander sig med klassikerne, er ønsket om at leve mere klimavenligt.
Godt hver niende dansker hare dette som forsæt, og for de 18-39-årige er det hver sjette.
- Klimaet er kommet mere i folks bevidsthed, og her kan vi se, at det i dén grad er kommet ind på de unges lystavle. Man kan godt reagere med en afmagtsfølelse, men her kan vi se et eksempel på det modsatte, altså en vilje til at gøre noget, siger Jesper Theilgaard, som er meteorolog og klimaformidler, til Avisen.dk.
Den største forskel gør du i stemmeboksen
Hvis man ønsker at leve mere klimavenligt, handler det om at kigge på vores transport, forbrug, fødevarer, rejser og så videre.
- Generelt skal man lade sig inspirere af, hvordan vores bedsteforældre levede. De havde til dagen og vejen, og faktisk har man jo ikke behov for mere. Selvfølgelig er der nogle ting, de ikke havde, som er nødvendige i dag - for eksempel computere og internet. Men generelt er vores materialisme og forbrug jo helt ude i hampen, siger Jesper Theilgaard.
Selvom den enkelte kan hjælpe ved at ændre forbrugsmønstre, er det dog først og fremmest beslutningstagerne, der skal foretage de store ændringer, fastslår han.
- Derfor skal vi stille krav til vores politikere om, at de her problemer bliver løst. Stil spørgsmål og kræv handling op til folketingsvalgene.
Vælg et enkelt nytårsforsæt og prioritér det
Vi bør dog huske, at der er langt fra tanke til handling, påpeger både Helle Rosdahl Lund og Jesper Theilgaard.
Mange nytårsforsætter ender nemlig som sympatiske ønskescenarier, som aldrig bliver ført ud i virkeligheden, eller bliver glemt kort tid efter, når det nye år er gledet ind i en grå og travl hverdagsrytme.
- Hvis man som menneske skal ændre noget, skal man selv føle, at det er vigtigt. Man skal prioritere det, ellers er det lige meget. Hjernen er et vanedyr. Den gør det, som den plejer - og derfor skal man tage en aktiv beslutning og gøre noget aktivt for at det kommer til at ske, siger Helle Rosdahl Lund.
Hun anbefaler derfor, at man nøjes med et enkelt eller få nytårsforsætter, som vi virkelig føler er vigtige for os, og prioriterer dem.