Hammeren og murskeen skal med ind i klasselokalet til de yngste elever i 0. klasse. Eleverne skal ikke kun lege med bogstaver og farveblyanter, men også lære om håndværksfag tidligt i deres skoletid. Og faget 'håndværk' skal fast på skemaet i to timer om ugen.
Sådan lyder et konkret forslag i et nyt uddannelsesudspil, som en række socialdemokratiske kandidater til kommunalvalget lancerer tirsdag. Kandidaterne har det til fælles, at de er medlemmer af, eller er ansat i, fagforbundet 3F og gerne ser en øget søgning til erhvervsuddannelserne.
Når de små får værktøjet i hånden, vil det åbne deres øjne for 'den magi, der kan skabes med hænderne', står der i udspillet 'Folkeskolen – og erhvervsuddannelserne'. Håndværk skal være et fag på skemaet i hele indskolingen.
Per Chrone Jespersen, byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Nyborg og formand for 3F Østfyn, er blandt forfatterne. Han mener, at der bør gøres meget mere for at inspirere flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Dels ved at give de helt små et stykke værktøj i hånden og dels ved at øge fokus på erhvervsuddannelserne, når de vigtige valg skal træffes.
- Jeg vil ikke sige, at man kigger skævt til fagene, men mor og far har nok meget fokus på, at den lille skal noget helt bestemt i verden og helst i gymnasiet, siger 3F-formanden.
I år valgte knap hver femte af de unge - 18,5 procent - at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. I 2001 var interessen for at blive tømrer, smed eller få en fremtid i butik eller på kontor langt større, da næsten hver tredje - 31 procent - søgte ind på er erhvervsuddannelse.
1.Tag hammeren med i klassen. To timer med faget 'håndværk' på skoleskemaet fra 0. klasse og igennem hele indskolingen.
2. Kompetenceudvikling af lærere. Styrkede muligheder for efteruddannelse.
3. Luk håndværkeren ind i skolen. Der skal etableres et nationalt netværk af gæstelærere, og virksomheder kan adoptere en klasse.
4. Snusepraktik. Elever fra 6. klasse samlet på virksomhedsbesøg. Desuden forløb, hvor elever og virksomheder samarbejder om eksempelvis byggeprojekter, og hvor andre fag er inddraget.
5. Obligatorisk praktik fra 7. klasse. Skolerne skal påtage sig en mere fremtrædende rolle med at formidle praktik i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
6. Summerschool. I samarbejde med det lokale erhvervsliv etableres sommerskoleaktiviteter. For eksempel på en lokal virksomhed i forbindelse med et anlægning af en vej, en bro eller et cykelskur.
7. Styrket vejledning i 9. og 10. klasse. Og ikke kun med fokus på elever, som har udfordringer eller vanskeligt ved at vælge. Det skal være obligatorisk med vejledning af ALLE unge i 9. og 10. klasse.
Kilde: Udspillet 'Folkeskolen og erhvervsudannelserne.'
UDVID 
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan konsekvensen af den smuldrende interesse blive, at danske virksomheder om få år kommer til at mangle 70.000 faglærte.
Det understreger behovet for, at de, der vejleder folkeskoleeleverne, husker på, at erhvervsuddannelserne også kan være en relevant vej at gå, mener kandidaterne bag udspillet.
- Vi har oplevet, at de unge har fået det råd at tage 10. klasse med, for 'så er du klar til gymnasiet bagefter', samtidig med, at den lokale tømrer manglede lærlinge, og smeden søgte folk, fortæller Per Chrone Jespersen.
Det er uholdbart, hvis virksomhederne ikke kan få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, understreger 3F'eren og konkretiserer sin bekymring:
- Det er pokkers, hvis der ikke er nogle, der vil skifte vores toiletter i fremtiden, siger Per Chrone Jespersen, der også mener, at flere klassebesøg i lokale virksomheder vil kunne inspirere flere til at gå nye uddannelsesveje.
"Det er pokkers, hvis der ikke er nogle, der vil skifte vores toiletter i fremtiden."
Direktør i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Lars Kunov, kalder forslaget om at sætte 'håndværk' på skoleskemaet i 0. klasse for 'spændende'.
- Ideen om meget tidligt at introducere, at der findes praktiske fag i verden, er god. Og så er det vigtigt at integrere det praktiske i hele skoleforløbet, så det ikke er noget, der bare slutter i 7. klasse, og man så siger: Nu skal vi koncentrere os om at gøre eleverne gymnasieklare, siger Lars Kunov.
Han peger også på vigtigheden af at tænke det praktiske sammen med den øvrige undervisning:
- Håndværk skal ikke være et isoleret fag. Det skal tænkes sammen med de øvrige fag, så man siger, at nu skal vi over og bygge dét, vi har regnet på. Eller nu skal vi regne på det, vi har bygget. Det vil betyde, at færre stempler ud, fordi de synes, at undervisningen er møgkedelig, siger Lars Kunov.
Kampagner uden effekt
Trods en række kampagner er det ikke lykkedes at vende udviklingen og få flere unge til at vælge håndværksvejen. Ifølge Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby Taarbæk og rådgiver i 3Fs formandssekretariat, er der ikke den store gevinst at hente ved at rette kampagne mod unge, som er på vej ud af folkeskolen.
- Det handler om at åbne elevernes øjne for erhvervsuddannelserne meget tidligt. Intentionerne var der med folkeskolereformen, men det er ikke blevet til noget. Hvis man ikke har været i en industrivirksomhed i sin skoletid, så opdager man ikke mulighederne, siger Simon Pihl Sørensen.
I de timer, hvor en klasse har to lærere til rådighed, kunne den ene med fordel være en håndværker, mener han.
- Det er fint nok at lege med bogstaver i indskolingen, men især for drengene vil det være en god afveksling, at de også prøver nogle ting af med deres hænder, siger Simon Pihl Sørensen.
"Det handler om at åbne elevernes øjne for erhvervsuddannelserne meget tidligt."