Nyfødt prins får efterårsdåb
19. april fødte svenske prinsesse Sofia sit og prins Carl Philips første barn, og 9. september får lilleprinsen sit navn: prins Alexander.
Så lang var prins Alexander ifølge sin stolte far, prins Carl Philip, da han kom til verden 19. april.
Så lang var prins Alexander ifølge sin stolte far, prins Carl Philip, da han kom til verden 19. april. Foto: Henrik Montgomery/AP


Alexander Erik Hubertus Bertil.

Dette er navnet på Sveriges nyfødte prins, der bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn fredag den 9. september ved en efterårsdåb i Drottningholms slotskirke.

Datoen har det svenske kongehus kortfattet offentliggjort på sin hjemmeside knap to måneder efter, at lilleprinsen kom til verden den 19. april på Danderyds Sygehus i den svenske hovedstad, Stockholm.

Lille prins Alexander er opkaldt efter svenske prins Bertil, der var bror til Danmarks dronning Ingrid, og navnet er også prins Carl Philips fjerde navn. Lilleprinsens andet navn, Erik, er navnet på prinsesse Sofias far, mens Hubertus er kong Carl Gustafs fjerde navn.

Foruden titlen som prins af Sverige bliver den lille royale rolling også hertug af Södermanland.

Prinsen kom til verden 14 måneder efter, at hans forældre, prins Carl Philip og prinsesse Sofia, giftede sig med hinanden, og parret fejrede deres første bryllupsdag sammen onsdag den 15. juni med lilleprinsen liggende i barnevognen.

I anledning af prins Carl Philips 37-års fødselsdag 13. maj takkede prinseparret for alle hilsner efter fødslen af prins Alexander med et sødt billede af hele familien.

- Vi vil på denne måde gerne overbringe vores oprigtige taknemmelighed for alle lykønskninger, vi har modtaget i forbindelse med fødslen vores søn. Vi værdsætter virkelig jeres venlighed.

Se billedet af hele familien her: https://www.instagram.com/p/BFVpiMMv8kC/?taken-by=kungahuset

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.