Ny trend: Sådan får du bedre orgasmer
Kan man meditere sig til et bedre sexliv? En ny amerikansk trend er på vej til Danmark, og her handler meditation ikke om tid med sig selv, men derimod om at få tid sammen.
En ny form for meditation kan både give mere nærvær med din partner og give bedre orgasmer.
En ny form for meditation kan både give mere nærvær med din partner og give bedre orgasmer. Colourbox / modelfoto


Ønsker du mere overskud i hverdagen, at komme tættere på din partner og ikke mindst at bringe orgasmerne op på det næste stadie, så er det måske på tide, at du skifter de traditionelle daglige meditationer ud med orgastisk meditation – et koncept, der de seneste år har vundet stort indpas i USA, og som nu også er på vej til danskerne, forklarer sexolog Katrine Berling til Q.dk.

Se hvilke tre yogastillinger der forbedrer dit sexliv på Q.dk

Orgastisk meditation er en topersoners forestilling, der tager 15 minutter. Mens manden er påklædt, skal kvindens intime dele være blottede, da det er hende, der skal berøres under seancen. Det betyder dog ikke, at hun er den eneste modtager af den alternative meditationsteknik.

- Orgastisk meditation er en måde, hvorpå et par kan komme tættere på hinanden. Kvinden lægger sig på gulvet, hvor manden sætter sig ved siden af. Han stryger blidt hendes klitoris op og ned i 15 minutter, hvorefter meditationen slutter. Begge parter vil opleve en følelse af nærhed, som kan bringe dem tættere sammen, både mentalt og seksuelt, forklarer sexolog og orgasmeekspert Katrine Berling.

Handler ikke om orgasme

Selv om konceptet hedder orgastisk meditation, er det ikke selve orgasmen det handler om. Selve meditationen sker heller ikke i forbindelse med sex, men derimod som et afbræk i hverdagen, ligesom øvrige former for meditation.

- Meditationen kræver to parter, og i løbet af de 15 minutter vil begge to opleve at komme i et orgastisk stadie, men dog ikke nødvendigvis et stadie af klimaks. Det der sker, er at begge parter slapper helt af, hvilket skaber en unik forbindelse mellem de to. Man mærker hvad der sker, og mange vil mærke en stærk energi løbe gennem kroppen, men det resulterer ikke nødvendigvis i et peak, som ved en almindelig klitorisorgasme, siger Katrine Berling.

Shaka Loveless: Min kæreste lader mig være meget mand. Læs mere på Femina.dk

Ingen spørgsmål

Under meditationen stiller han ikke spørgsmål til, hvad hun ønsker, men stryger blot hendes klitoris ligeså blidt, som han ville stryge sit øjenlåg. Til gengæld fortæller han hende, hvad han gør, på samme måde som man guides igennem andre meditationsformer, hvor man bruger visualiseringssansen.

- Jo mere man dyrker orgastisk meditation, jo bedre bliver man. Det er vigtigt, at man holder selve meditationen og sex adskilt, men fordi meditationen giver parret en stærkere tilknytning, kan man også forvente, at sexlivet vil blive mere intenst, siger Katrine Berling.

Gitte Holm, Q.dk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.