Ny forskning: Skilsmisse slider på hjertet
Der er med sikkerhed gået lidt i stykker i dit hjerte, hvis du skal skilles. Men nu viser forskning, at det faktisk også påvirker dit hjerte fysisk.
Av, et knust hjerte gør ondt. Men nu viser det sig, at en skilsmisse har langt større konsekvenser end "bare" et knust hjerte.
Av, et knust hjerte gør ondt. Men nu viser det sig, at en skilsmisse har langt større konsekvenser end "bare" et knust hjerte. Scanpix


En skilsmisse slider, og nu viser det sig, at det især slider meget på hjertet, skriver The New York Times.

Forskning viser nemlig, at skilsmisser kan forbindes med en højere risiko for at få hjertetilfælde.

Faktisk viser tallene, at især kvinder er udsatte. Den viden bygger på forskning, der er lavet på baggrund af informationer indhentet fra 1992 til 2010.

- Skilsmisse er ikke en klassisk høj-risiko faktor som rygning eller forhøjet blodtryk. Men vi håber blot på, at pårørende og den generelle befolkning vil få en større forståelse for, hvor meget stress en skilsmisse kan påvirke folk, siger ledende forsker og assisterende professor i sociologi Mattehew E. Dupe.


Han forklarer, at en skilsmisse kan give så meget stress og pres på folk, at de bliver syge af det. Og derfor skal man ikke fnyse af en person, der lider, fordi han eller hun skal skilles.

Forskel på mænd og kvinder

Studiet har været bragt i Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes, og viser altså tydelige tegn på, at en skilsmisse er så hård en omgang, at det kan gå ud over helbredet.

Det bemærkelsesværdige er dog, at det især er kvinderne, der bliver ramt på hjertet, når det kommer til skilsmisser. De har 24 procent højere risiko for at få et hjertetilfælde, hvis de bliver skilt, end hvis de ikke gør.

Mændene er der imod ikke i en større risikozone. Det er kun, hvis mænd skal skilles for anden gang, at deres risiko stiger. Her vil der være 30 procent større risiko for dem, så de har altså et ekstra ægteskab at løbe på i forhold til kvinderne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.