Ny aftale forgylder almene boliger
Ny aftale øger indsats for at skabe tryghed i udsatte boligområder, hvor der både skal rives ned og renoveres.
En central del af "Boligaftale 2014" er en fordeling af beløbet til renovering af almene boliger i 2015 og 2016, så der i hver af de to år er 4,2 milliarder kroner til renovering. Arkivfoto.
En central del af "Boligaftale 2014" er en fordeling af beløbet til renovering af almene boliger i 2015 og 2016, så der i hver af de to år er 4,2 milliarder kroner til renovering. Arkivfoto. Foto: KOFOD GONZALES PHOTO/LASSE/POLFOTO


Det skal være mere trygt og rart at bo i almen bolig, og så skal mulighederne for at bryde den sociale arv og komme i job være bedre.

Det er nogen af hovedlinjerne i den aftale om fordeling af Landsbyggefondens midler, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Konservative fredag har indgået.

Aftalen lægger rammerne for landets halve million almene boliger frem til 2020.

En central del af "Boligaftale 2014" er en fordeling af beløbet til renovering af almene boliger i 2015 og 2016, så der i hver af de to år er 4,2 milliarder kroner til renovering.

Det vil i de kommende år betyde renovering af flere almene boliger og dermed mere arbejde til byggeriet.

Samlet set bliver der over de kommende seks år afsat 18 milliarder kroner til renovering. Det ventes at række til renovering af 51.000 boliger, og beløbet forventes at skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020.

Aftalen skal også gøre det mere trygt at bo i et udsat boligområde. Det vil aftaleparterne forsøge at opnå ved at nedrive nogle boliger, bygge nyt og sørge for, at de udsatte boligområder har bedre forbindelse med resten af den by, de er placeret i.

Et konkret eksempel er Gellerupparken i Aarhus, hvor man forsøger at rive tre boligblokke ned til fordel for en stor byvej gennem Gellerupparken og et stort kontorbyggeri til knap 1000 kommunale arbejdspladser.

Målet med planen til seks-syv milliarder kroner er at åbne det nuværende ghettoområde, hvor over 80 procent er indvandrere og efterkommere og mange står uden arbejde.

Aftalen indeholder også penge til en social indsats i udsatte boligområder. Parterne har afsat 465 millioner kroner årligt i 2015 til 2018. Halvdelen af pengene kan gå til huslejenedsættelser, så folk kan blive i deres bolig.

Resten skal prioriteres til indsatser, der kan øger trygheden og bryde den sociale arv.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.