Et stort antal enlige forældre, der sættes på gaden med deres børn, fordi de ikke kan betale deres husleje.
Det frygter brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger vil blive konsekvensen af det moderne kontanthjælpsloft, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om.
Familier, der består af én voksen på kontanthjælp og et barn, står med aftalen om det nye kontanthjælpsloft til at miste op til en tredjedel af familiens rådighedsbeløb, fordi de mister det meste af deres boligstøtte, når de bor i lejebolig.
- Vi er meget bekymrende for, at antallet af udsættelser vil stige. Det er dybt ulykkeligt for de familier, det kommer til at ramme, og vi kan ikke se, hvor de skal gå hen, når de ikke kan betale husleje, siger administrerende direktør Bent Madsen fra BL- Danmarks Almene Boliger.
BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for cirka 550 almene boligorganisationer. Foreningen har lavet en beregning for, hvordan nedskæringerne vil ramme kontanthjælpsmodtagerne. Beregningen viser, at de enlige forældre rammes hårdest.(artiklen fortsætter under boxen)
Kontanthjælpsloftet sætter en maksgrænse for, hvor meget støtte forskellige familietyper kan få. Det træder i kraft 1. oktober næste år. Fra den dato kan man som kontanthjælpsmodtager ikke modtage mere, end hvad der svarer til 80 procent af et lavtlønsjob.
Det betyder, at en enlig med et barn ikke længere vil få op til 3.500 i boligstøtte om måneden. Fremover vil beløbet maksimalt være 691 kroner.
Ifølge Bent Madsen vil kontanthjælpsloftet i praksis kun berøre nogle af de svageste kontanthjælpsmodtagere. Nemlig de ca. 25.000 ud af 150.000, som har så lav en husstandsindkomst, at de modtager boligsikring - og som har børn.
Familier, der består af en voksen og et barn, står til at miste op til en tredjedel af familiens rådighedsbeløb, hvis den voksne er på kontanthjælp
- Enlige med børn vil opleve et fald i rådighedsbeløbet efter skat på mellem 20 og 30 procent. Mest hvis man bor i hovedstaden, hvor lejlighederne er dyrest, og der er mangel på boliger, lyder den dystre forudsigelse fra Bent Madsen.
Gældsrådgvning hjælper kun, hvis der er penge
De almene boligforeninger har ellers arbejdet hårdt sammen med kommunerne de senere år, for at få antallet af sager ned, hvor folk sættes på gaden.
Det samarbejde ser ud til at have fået antallet af udsættelser ned med 40 procent siden 2010. En af årsagerne til de færre udsættelser er, at de fleste boligforeninger nu tilbyder gældsrådgivning.
- Men vi hører fra rådgivningerne, at for nogle af familier, kan et her simpelthen ikke gå op. Lige meget hvor meget rådgivning, man får, skal der jo være nogle penge at flytte rundt med, siger Bent Madsen.
Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.
Bent Madsen kritiserer, at det ikke indføres gradvist, så de socialt udsatte har en reel chance for at finde en anden, billigere bolig.
Ikke en menneskeret at bo i Københavns indre by
Rasmus Jarlov er beskæftigelsesordfører for Konservative, et af de partier, der står bag kontanthjælpsloftet. Han tror ikke, at flere vil blive sat ud.
- De beløb man får i kontanthjælp er stadig så store, at det bure være tilstrækkeligt. Men et kan være, man bliver nødt til at flytte i en lille bolig, siger Rasmus Jarlov til Avisen.dk.
Han forklarer, at loftet bliver indført med relativt kort varsel, fordi det var vigtigt for partierne bag at løse problemet med, at det ikke kan betale sig at tage at lavtlønsjob.
Hans Andersen er beskæftigelsesordfører for Venstre. Han giver Danmarks Almene Boliger ret i, at det bliver vanskeligt med en lavere boligsikring. Men han mener, det kan lade sig gøre.
- Det bliver svært og kræver en prioritering. Men meningen er jo ikke, at det skal være en langvarig ydelse. De skal have hjælp til at komme i arbejde, så er kommer med i det opsving, der kommer, siger han til Avisen.dk.