Nul hjertestartere efter fyraften
Størstedelen af de mere end 12.000 hjertestartere i Danmark er utilgængelige, når folk har fri fra arbejde.
Mange hjertestartere er utilgængelige uden for normal arbejdstid, og dermed kan de ikke hjælpe til at genoplive folk med hjertestop, inden en ambulance når frem. Arkivfoto
Mange hjertestartere er utilgængelige uden for normal arbejdstid, og dermed kan de ikke hjælpe til at genoplive folk med hjertestop, inden en ambulance når frem. Arkivfoto Foto: Colourbox.dk/Colourbox


Tre ud af fire af alle hjertestartere i Danmark er reelt kun til nytte i dagtimerne på hverdage.

Langt størstedelen af de opsatte hjertestartere hænger nemlig bag lås og slå, fra når eksempelvis virksomheder og institutioner holder fyraften, og indtil de samme steder igen åbner den efterfølgende dag. Det skriver Jyllands-Posten.

Ud af de 12.091 hjertestartere, der findes rundt omkring i landet, er kun 2802 af dem tilgængelige hele døgnet rundt.

Ifølge portalen hjertestarter.dk, der drives af Trygfonden, opsætter stat, regioner og kommuner også ofte hjertestartere indendørs, selvom Sundhedsstyrelsen siden 2011 har anbefalet, at de hænges udenfor.

Formanden for Dansk Råd for Genoplivning, hjertelæge Jens Flensted Lassen, glæder sig over, at der nu er over 12.000 hjertestartere i Danmark. Men han opfordrer samtidig til at få dem hængt op udenfor, så de står til rådighed 24 timer i døgnet.

- Det kan gøre en stor forskel. Vi ved, at hvert sekund tæller, i det øjeblik hjertet går i stå, og frem til at man får det i gang igen. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at få genoplivet patienten, og jo større er risikoen for en hjerneskade, siger han til Jyllands-Posten.

Hvert år falder omkring 3500 danskere om med hjertestop. Hovedparten af de hjertestop sker ifølge Trygfonden og Dansk Råd for Genoplivning uden for almindelig arbejdstid.

Alligevel er de offentlige hjertestartere typisk hængt op i receptioner og foyerer, der bliver låst af, når kontoret lukker.

Det er blandt andet tilfældet hos Borgerservicekontoret i Odense Kommune.

- Hos os skyldes det risikoen for hærværk på udstyret, forklarer kommunikationschef i kommunens beskæftigelses- og socialforvaltning Jan Kristensen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.