Nu vil regeringen skærpe grænsekontrol
Ifølge regeringen giver en praksisændring fra EU-Domstolen mulighed for mere målrettet grænsekontrol.
Den nye grænsekontrol betyder blandt andet, at politiet han stoppe folk i lufthavne.
Den nye grænsekontrol betyder blandt andet, at politiet han stoppe folk i lufthavne. Foto: David Monniaux/Wikimedia GNU Free Documentation License, Version 1.2/free


En af de største nyheder i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) åbningstale er meldingen om skærpet kontrol ved de danske grænser og lufthavne.

Sådan vil regeringen skærpe grænsekontrollen:

* Politiet skal have øget mulighed for at standse og kontrollere personer, som er rejst ind i Danmark - uanset om det sker med fly, bil, tog eller bus.

* Tidligere har politiets kontrol i grænseområdet typisk baseret sig på en konkret mistanke om alvorlig kriminalitet og med fokus på den kontrollerede persons adfærd og på særlige omstændigheder.

* Med de nye regler får politiet adgang til at føre kontrol, alene fordi generelle oplysninger - eksempelvis indsamlet via nummerpladeskannerne - viser, at der kan være risiko for, at en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark. Desuden vil politiet præventivt kunne udføre kontrol for at forhindre kriminalitet.

* Det vil eksempelvis være muligt for politiet i væsentligt videre omfang end i dag at kontrollere passagerer, der ankommer med fly fra de andre Schengen-lande. Der vil også være videre adgang til at gennemføre kontroller af tog, busser og biler, der krydser grænsen.

* For at kontrollen bliver så effektiv som muligt, vil politiet opstille nummerpladeskannere og mobile kameraer ved grænsen og i grænseområderne, som kan indsamle de informationer, politiet har brug for.

* Politiets kontrol skal ifølge regeringen "fremover være analysebaseret". Her skal nummerpladeskannere og mobile kameraer hjælpe med at tilvejebringe information, som kan danne grundlag for en bedre og mere målrettet kontrol.

Kilde: Justitsministeriet

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.