NSYNC-stjerne: Justin er helt forandret
Barndomsvennen Lance Bass mener, at Justin Timberlake har ændret sig markant, efter han er blevet far.
Justin Timberlake har sønnen Silas sammen med den 33-årige skuespillerinde Jessica Biel.
Justin Timberlake har sønnen Silas sammen med den 33-årige skuespillerinde Jessica Biel. Foto: John Shearer/JOHN SHEARER/INVISION/AP


I april ændrede verden sig for popsangeren Justin Timberlake og hans kone, skuespillerinden Jessica Biel. De to blev nemlig forældre til en lille dreng, som har fået navnet Silas.

Og den nye rolle som far er heller ikke gået ubemærket hen i Justin Timberlakes vennegruppe. Lance Bass, som var en del af popbandet NSYNC sammen med Justin Timberlake, mødte tilfældigt den 34-årige sanger, da de to barndomsvenner skulle filme hver sit show i tv-selskabet NBCs studier.

- Det er helt vildt at se ham som en fantastisk far nu, og det eneste han vil snakke om er sit barn. Han er helt forandret, fortalte Lance Bass i The Meredith Vieira Sho, skriver musiksiden Billboard.

Her fortalte NSYNC-kollegaen også, at selvom de to stadig er gode venner, var det første gang han så Justin Timberlake, siden han blev far til sønnen Silas.

- Der er gået fem måneder, og det er helt fantastisk at se sin ven gå igennem det, jeg er jo vokset op sammen med ham, siden vi var 14 år gamle, sagde 36-årige Lance Bass, som siden NSYNC-tiden også har haft roller som skuespiller.

Justin Timberlakes forandring er ifølge Lance Bass klart til det bedre, og faktisk håber han på selv at gå i "Suit & Tie"-sangerens fodspor.

- Jeg kan ikke vente med selv at blive far, for jeg vil virkelig gerne vide, hvordan det føles at sætte sig selv til side på den måde, forklarer Lance Bass.

Se Justins billede med Silas her: https://instagram.com/p/4MopyBSdlK/?taken-by=justintimberlake

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.