Norge undsiger Eritrea-redegørelse
Ifølge Udlændingestyrelsen blev Eritrea-rapporten lavet efter metoder, der er kendt fra Norge. Norge afviser.
Norge afviser at kende til de metoder Udlændingestyrelsen brugte i deres Eritrea-rapport.
Norge afviser at kende til de metoder Udlændingestyrelsen brugte i deres Eritrea-rapport. Foto: BORIS GRDANOSKI/AP


Det norske Landinfo går nu i rette med oplysninger i den redegørelse, som den danske udlændingestyrelse onsdag afleverede til justitsminister Mette Frederiksen (S).

I redegørelsen - den anden af i alt to i denne uge - beskriver Udlændingestyrelsen, hvordan den omstridte Eritrea-rapport er bygget op, nemlig ved en cirka 20 sider lang egentlig rapport samt et stort bilagsværk med udpenslede citater.

Om opbygningen skriver styrelsen blandt andet:

"I rapporten om Eritrea er de enkelte kilders udsagn gengivet i sin fulde længde i Annex A, og rapporten indeholder herudover en sammenfatning af kildernes udsagn".

Og videre:

"Dette format ses i øvrigt også anvendt i fact finding rapporter, der udgives af lande-dokumentationskontorer i bl.a. Norge, Sverige, Schweiz og Finland".

Ritzau har bedt Landinfo, der udarbejder landerapporter for de norske udlændingemyndigheder, forholde sig til oplysningerne i redegørelsen og spurgt, om det er korrekt, at man i Norge bruger den metode, som altså var modellen bag Eritrea-rapporten.

- Jeg kan ganske kort besvare spørgsmålet med "nej", skriver leder af Landinfo, Jörg Lange, i en mail til Ritzau.

- I tillæg til det kan jeg oplyse, at vi analyserer kildernes udsagn grundigt, og at vi sætter dem i sammenhæng, før vi formidler det, som vi anser for god fact finding til vores brugere, skriver han.

Trods kritikken af Eritrea-rapporten fastslår Udlændingestyrelsen, at man også fremover vil bruge den metode, der lå bag rapporten - en metode, man ikke hidtil har brugt.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup siger i en skriftlig kommentar:

- Vi har henvist til, at en række lande laver sammenfatninger i deres rapporter, hvor de med egne ord gengiver kildernes udsagn og pointer, og ikke - sådan som Udlændingestyrelsen hidtil har gjort - blot opremser kildernes udsagn ordret.

- Det er for eksempel tilfældet i den norske Sudan-rapport fra 20. november 2014, siger Jakob Dam Glynstryp.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.