Ni kilometer kø: Færdselsuheld på fynsk motorvej sænker trafikken
Politiet råder til, at man kører forsigtigt på den fynske motorvej ved Aarup, hvor der er kø efter uheld.
Politi og redningspersonale blev onsdag morgen sendt til den fynske motorvej, hvor et færdselsuheld har skabt kø. (Arkivfoto)
Politi og redningspersonale blev onsdag morgen sendt til den fynske motorvej, hvor et færdselsuheld har skabt kø. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free


Trafikken glider meget langsomt, og der er ni kilometers kø på motorvejen ved Aarup på Fyn.

Det meddeler Vejdirektoratet på Twitter. Begge vejbaner er dog igen åbne efter færdselsuheldet, hvor fire biler har været involveret.

Ingen er kommet til skade ved uheldet. Hvad der er sket, stod onsdag morgen ikke klart, fortalte vagtchef Erik Skov ved Fyns Politi.

- Vi har koncentreret os om at få fjernet stumperne, så folk kan komme frem. Vi er ved at ordne det sidste, sagde vagtchefen.

Politiet råder til, at man kører forsigtig og holder god afstand til den forankørende bil.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.