Neymar sender ros mod Luis Suarez
Neymar er ved godt mod, og han har overskud til at rose sine medspillere efter 3-0-sejren i CL over Borisov.
Neymar og Luis Suarez har taget over i Barcelona, mens man venter på at få Lionel Messi tilbage efter en skade.
Neymar og Luis Suarez har taget over i Barcelona, mens man venter på at få Lionel Messi tilbage efter en skade. Foto: Manu Fernandez/AP


Barcelonas superstjerner er i øjeblikket Neymar og Luis Suarez.

Sådan må det nødvendigvis være, når Lionel Messi stadig sidder ude med en skade, og Neymar og Suarez leverede da også varen onsdag aften, da de med henholdsvis to og én scoring sikrede Barcelona en 3-0-sejr over Bate Borisov.

Neymar lagde ud med at score på et straffespark, og Suarez fulgte op efter pausen med en tåhyler, før Suarez ved den sidste scoring lavede en perfekt pasning til Neymar, som sikrede sejren.

Neymar var da heller ikke sen til at takke sin sydamerikanske holdkammerat efter kampen.

- Det var et godt forløb ved min tredje scoring, og der var Luis Suarez helt vital, da han gav mig en perfekt aflevering. Jeg er virkelig glad for resultatet. Det var, hvad vi ønskede.

- Vi scorede tre gange, og det var noget, vi bare skulle gøre. Nu må vi forblive rolige. Vi gør det godt på dette tidspunkt i sæsonen og scorer mål. Jeg befinder mig i et godt moment i øjeblikket, og jeg håber, jeg kan fortsætte sådan, siger Neymar til Uefa.com.

Barcelona topper sin gruppe med ti point, men er endnu ikke sikker på videre avancement fra gruppen endnu.

Det skyldes, at Roma vandt 3-2 over Bayer Leverkusen i Rom i det andet opgør i gruppe E.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.