Nato-chefen vil have et stærkere dansk forsvar
Danmark og mange andre europæiske Nato-lande bruger for få penge på militæret, mener Jens Stoltenberg.


Det er godt, at Danmark vil investere i nye kampfly. Men der skal skrues op for udgifterne til landets forsvar i det kommende forsvarsforlig.

Sådan lyder beskeden fra generalsekretæren for Nato, Jens Stoltenberg.

I et interview med Berlingske påpeger han, at Danmark og andre Nato-lande bruger for få penge på forsvaret. Og det skal der laves om på, hvis forsvarsalliancen skal kunne afskrække Rusland og håndtere Europas ustabile nabolag.

- Danmark bidrager meget, og det sættes der stor pris på i Nato. For eksempel med F-16-fly i mange operationer, siger Jens Stoltenberg til Berlingske.

- Men når man laver nyt forsvarsforlig i Danmark, så skal forsvarsforliget afspejle det, man var enige om i Wales, fordi hele Nato-samarbejdet bygger på alle for én og én for alle, siger han.

I Wales blev de 28 Nato-landes stats- og regeringschefer enige om at stoppe nedskæringerne og gradvist øge forsvarsbudgetterne. Dermed skulle budgetterne i løbet af et årti nå to procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er et konkret løfte, som også Danmark skal leve op til, mener Jens Stoltenberg.

En ny opgørelse fra Nato viser, at de danske forsvarsudgifter i 2016 efter en lille stigning ventes at lande på 1,17 procent af BNP. Det er langt fra de to procent, og en fordobling af de danske forsvarsudgifter over ti år kan synes usandsynlig.

Og det til trods for, at indkøb af nye kampfly vil hæve udgifterne en del.

Netop beslutningen om at købe F-35-fly bliver rost af Jens Stoltenberg.

- Vi er meget glade for de F-35-fly, som Danmark nu har besluttet sig for at investere i. Det er godt for Danmark og godt for NATO, og det gør, at Danmark kan bidrage til fremtidige operationer og det kollektive forsvar, siger han.

Berlingskes interview med generalsekretæren er lavet forud for Nato-topmødet fredag og lørdag. Topmødet er på mange måder historisk vigtigt.

For det første vil medlemslandene sende en bataljon med op mod 1000 kampklare soldater til hvert af de baltiske lande og Polen for at afskrække Rusland.

Desuden står topmødet i skyggen af den britiske EU-afstemning, som ifølge Jens Stoltenberg gør det "endnu vigtigere", at samarbejdet mellem Nato og EU udvides.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.