Narko? Det bestiller man da med posten!
Det er blevet populært at bestille stoffer og få dem leveret til postkassen i Nordjylland. Det drejer sig særligt om hash, LSD og amfetamin.
De nordjyske betjente har fået travlt med at forhindre, at folk bestiller stoffer med posten
De nordjyske betjente har fået travlt med at forhindre, at folk bestiller stoffer med posten Colourbox / modelfoto


Et par klik med musen.

Så nemt er det at bestille stoffer på nettet og få dem leveret direkte til døren. Og det lader til, at det er blevet populært i Nordjylland.

Internationalt Toldcenter i Kastrup har 256 gange i år standset og kontrolleret breve, der skulle videre til det nordjyske, som viste sig at indeholde ulovlige stoffer.

Det skriver nordjyske.dk.

- Jeg har primært bestilt amfetamin fra Silk Road (sort onlinemarked blandt andet for køb og salg af stoffer, red.). Jeg har gjort det et sted mellem 10 og 15 gange, og brevene er aldrig blevet stoppet i tolden, fortæller 20-årige Emil til nordjyske.dk.

Han fortæller videre, at han aldrig er blevet opdaget.

I 241 tilfælde var det euforiserende stoffer, mens de resterende 15 forsendelser indeholdt doping eller medicin.

- Der er tale om alt fra hash og LSD til amfetamin og ecstasy. Det er en meget bred vifte af stoffer, som er kommet med posten, siger specialanklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.