Nadal uddeler finaleæg i sin niende Monte Carlo-triumf
Rafael Nadal slog Gael Monfils i tre sæt i finalen i Monte Carlo, som var hans tiende i karrieren.
Rafael Nadal fejrer sin niende triumf i Monte Carlo.
Rafael Nadal fejrer sin niende triumf i Monte Carlo. Foto: Lionel Cironneau/AP


Grusikonet Rafael Nadal ligner en spiller, der er klar til at udfordre verdensetteren, Novak Djokovic, i kampen om French Open-trofæet senere på grussæsonen.

Søndag vandt spanieren Masters 1000-turneringen i Monte Carlo for tiende gang i karrieren efter sejr over franske Gael Monfils med cifrene 7-5, 5-7, 6-0.

De to første sæt blev afgjort på små marginaler mod slutningen, men efter at have vundet andet sæt var Monfils blottet for kræfter i afgørende sæt, som Nadal vandt med et såkaldt æg.

Nadal har haft svære perioder i de seneste par år på grund af blandt andet skader. Triumfen var hans første turneringssejr siden sidste sommer i Hamburg.

Det er næsten to år siden, han senest vandt en turnering på Masters-niveau, der ligger lige under de fire grand slamturneringer.

Nadal spillede søndag sin tiende finale i Monte Carlo, og kun en enkelt gang har han altså tabt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.