Da José Mourinho var manager i Chelsea, vragede han spanieren Juan Mata, som han ikke fandt god nok til at være en fast bestanddel af Chelsea-holdet.
Det fik Mata til at rykke til Manchester United, hvor José Mourinho denne sommer har overtaget managersædet efter fyrede Louis van Gaal.
Mange spåede Mata ringe udsigt til en plads på holdet under Mourinho, men i portugiserens første startopstilling i Premier League-premieren mod Bournemouth er den vævre spanier med.
Mata starter på den offensive midtbane sammen med Wayne Rooney og Anthony Martial lige bag nyindkøbet Zlatan Ibrahimovic.
Til gengæld er verdens dyreste fodboldspiller, Paul Pogba, ikke med, da han afsoner en gammel karantæne, han har trukket med sig.
Uniteds startopstilling ser således ud (4-2-3-1):
David de Gea - Antonio Valencia, Eric Bailly, Daley Blind, Luke Shaw - Ander Herrera, Marouane Fellaini - Juan Mata, Wayne Rooney, Anthony Martial - Zlatan Ibrahimovic
/ritzau/