Morten Olsen: Serbien fortjente at vinde
Morten Olsen mener, at Serbien fortjente at vinde EM-kvalifikationskampen mod Danmark lørdag aften.
Landstræner Morten Olsen var lykkelig for 2-0-sejren over Serbien, som han roste.
Landstræner Morten Olsen var lykkelig for 2-0-sejren over Serbien, som han roste. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Morten Olsen kunne ånde lettet op, da Jakob Poulsen mod slutningen afgjorde EM-kvalifikationskampen lørdag aften.

Danmark besejrede Serbien 2-0 i en kamp, hvor danskerne i perioder var under pres.

Landstræner Morten Olsen kan nu notere sig, at Danmark indtager andenpladsen i Gruppe I med 10 point - to færre end Portugal, der topper.

- Vi spillede mod et fantastisk fodboldhold, som havde fortjent at vinde. Det er klart, at jeg er glad. Vi vidste, vi ville spille mod et topmotiveret hold. De var tændte, og det viste de også.

- Vi havde det held, som vi har manglet i andre kampe, siger Morten Olsen til Kanal 5.

Landstræneren havde også roser til unge Yussuf Poulsen, der bragte Danmark foran 1-0 efter 13 minutter.

- Det var et fantastisk flot mål, siger Morten Olsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.