Mø om nyt samarbejde: Så glad og beæret
Den danske sangerinde Mø er aktuel med et nyt nummer, og denne gang har hun samarbejdet med verdensstjernen Justin Bieber.
Sangerinden Mø på scenen til dette års Roskilde Festival, hvor hun optrådte for tredje gang. Nu er hun aktuel med et nyt nummer, der er produceret i samarbejde med Justin Bieber og Major Lazer.
Sangerinden Mø på scenen til dette års Roskilde Festival, hvor hun optrådte for tredje gang. Nu er hun aktuel med et nyt nummer, der er produceret i samarbejde med Justin Bieber og Major Lazer. Foto: Kühn Hjerrild Melissa/MELISSA KÜHN HJERRILD


Karrieren kører allerede på skinner for den danske sangerinde Mø, der står bag gigahits som "Lean On" og "Final Song", men nu kan sangerinden også skrive et samarbejde med verdensstjernen Justin Bieber på sit CV.

Det sker, efter at det nye makkerpar netop har udgivet nummeret "Cold Water", som er produceret i samarbejde med det elektroniske musikfællesskab Major Lazer. Nummeret optræder på Major Lazers kommende album.

Og den danske sangerinde lægger ikke skjul på, at det har været en stor fornøjelse at samarbejde med sine storhittende kolleger.

- Så så så glad for endnu engang at samarbejde med mit yndlingsband og folk hos Major Lazer. Tak drenge for kærligheden og støtten, som I altid viser mig og altid har, skriver Mø blandt andet på Instagram, hvor hun også roser canadiske Justin Bieber for samarbejdet.

- Jeg er så overdrevet beæret over at være med på et så dejligt nummer med så unikke og fantastiske artister. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, ud over at det er et super følelsesmæssigt øjeblik for mig, og at jeg føler mig som den heldigste pige på planeten lige nu, skriver hun desuden.

På det sociale medie Instagram afslørede Justin Bieber sent torsdag aften dansk tid, at han sammen med den populære danske sangerinde og Major Lazer snart ville udgive det nye nummer, og efter stjernens Twitter-profil at dømme er det noget, han har set frem til.

I hvert fald delte den canadiske "Sorry"-sanger i fem timer op til nummerets udgivelse billeder på det sociale medie af ham selv i koldt vand, imens hans talte ned til nummerets udgivelse.

Det musikalske samarbejde mellem Mø, Justin Bieber og Major Lazer blev annonceret tilbage i maj, og nummeret er den første single fra Major Lazers kommende album.

Tidligere har den fynske sangerinde, der lyder det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, samarbejdet med Major Lazer om hitnummeret "Lean On".

Lyt til den nye single her: https://www.youtube.com/watch?v=a59gmGkq_pw

Se Møs opslag her: https://www.instagram.com/p/BIKD9_Cglko/?taken-by=momomoyouth

Se billeder fra Justin Biebers nedtælling her: https://twitter.com/justinbieber/status/756278407256616960

Og her: https://twitter.com/justinbieber/status/756307975183081473

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.