Mistænkelig kuffert stoppede S-tog
En kuffert, der var placeret op ad en bropille i Jersie, viste sig at indeholde papirer.
En mistænkelig kuffert har fået politiet til at afspærre et område i Jersie nord for Køge. Arkivfoto.
En mistænkelig kuffert har fået politiet til at afspærre et område i Jersie nord for Køge. Arkivfoto. Foto: Colorbox.dk/Free


I godt halvanden time mandag eftermiddag måtte S-togpassagerer tage busser mellem Køge og Solrød Strand.

S-togene på strækningen blev indstillet, efter at en mistænkelig kuffert blev fundet på Maglekærvej ved Banevænget i Jersie nord for Køge.

Kufferten stod op ad en bropille, der støtter jernbanebroen. Fundet fik politiet til at afspærre området og tilkalde hærens ammunitionsryddere.

- Rulle-Marie affyrede et skud eller to mod den, og indholdet viste sig at være uskadeligt. Der var blandt andet papirer i den, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 17.30 kunne afspærringen ophæves, og S-togene køre igen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.