Minister glad for EU-nej til sociale ydelser
Det er godt, at EU-Domstol lod Tyskland afvise kontanthjælp til rumænsk kvinde, mener beskæftigelsesminister.
Det var rigtigt af Tyskland at afvise kontanthjælp til en rumænsk kvinde og hendes søn, mener Henrik Dam Kristensen.
Det var rigtigt af Tyskland at afvise kontanthjælp til en rumænsk kvinde og hendes søn, mener Henrik Dam Kristensen. Foto: EHRBAHN JACOB/free


EU-borgere skal ikke rejse efter sociale ydelser. Derfor er det godt, at EU-Domstolen gav Tyskland lov at afvise kontanthjælp til en rumænsk mor og hendes barn.

Det siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), efter at domstolen har konkluderet, at ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som flytter til en anden medlemsstat for at få social bistand, kan udelukkes fra at få visse sociale ydelser.

- Danmark har støttet Tyskland i sagen, fordi vi ikke mener, at man har ret til at rejse fra et EU-land til andet alene med henblik på at blive forsørget. Derfor er vi heller ikke overrasket over udfaldet, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i en kommentar.

- Selv om fagfolk nu skal nærlæse og vurdere rækkevidden af EU-dommen, er jeg grundlæggende meget tilfreds med den.

EU-Domstolen har fundet det i fuld overensstemmelse med EU-retten, når det tyske jobcenter i Leipzig nægter at udbetale en form for kontanthjælp til en rumænsk kvinde og hendes søn.

Kvinden, Elisabeta Dano, har ingen uddannelse og har aldrig arbejdet i Rumænien eller i Tyskland.

Hun har i årevis boet med sin tyskfødte søn i en lejlighed i Leipzig. Den er betalt af kvindens søster, som også har sørget for familiens forplejning.

Ifølge domstolen er Dano tilsyneladende ikke kommet til Tyskland for at søge arbejde, og hun synes heller ikke at gøre noget for at finde et.

Den tyske ydelse minder om kontanthjælp. Den skal sikre, at man kan føre et menneskeværdigt liv ved at dække basale behov, indkvartering og varme. Efter tysk ret gælder ydelsen ikke folk, der kommer til Tyskland for at få kontanthjælp eller søge arbejde.

Domstolen henviser til et EU-direktiv, der siger, at retten til ophold i en periode mellem tre måneder og fem år er underlagt en betingelse om, at man selv skal have penge nok til at sørge for, at man ikke ligger opholdslandet til byrde.

Den danske regering har under sagen ved EU-Domstolen givet sin støtte til Tyskland.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.