Det australske mineselskab Energy Transition Minerals har opgjort sit erstatningskrav over for Danmark og Grønland til op mod 76 milliarder kroner.
Det oplyser selskabet.
Kravet er delt i to. Selve erstatningskravet er foreløbigt opgjort til lige knap 50 milliarder kroner. Oven i det beløb kommer godt 26,5 milliarder i procesrenter.
Sagen handler om, at selskabet er utilfreds med at have fået afslag på et mineprojekt ved Kuannersuit, der på dansk er kendt som Kvanefjeld, i Grønland.
Selskabet mener, at det har ret til at få godkendt mineprojektet. Det vil selskabet nu have en voldgiftsrets ord for.
På nuværende tidspunkt ønsker Energy Transition Minerals dog ikke at få tilkendt erstatning for kontraktbrud.
Det skyldes, at selskabets førsteprioritet og forventning er at få tilladelse til at gennemføre mineprojektet. Det fortæller Daniel Mamadou, administrerende direktør i Energy Transition Minerals.
- Vores fokus er ikke på at få en økonomisk gevinst ud af et krav. Vi fokuserer på at udvikle forsyningskæden for kritiske råstoffer, siger han.
Får selskabet ikke tilladelsen, siger direktøren, at det "helt sikkert" vil kræve erstatning.
- Hvis vi ikke får tilladelsen efter det, vi ser som ekspropriation, vil det være et brud på kontrakten. Og så vil vi opgøre skaderne, siger han.
Erstatningskravet er en foreløbig opgørelse over den værdi, som selskabet mener, projektet har. Kravet er opgjort på baggrund af udsagn fra eksperter, skriver selskabet.
Klageskriftet er blevet indleveret torsdag 20. juni. Energy Transition Minerals har endnu ikke hørt fra hverken den danske stat eller Grønlands Selvstyre, fortæller Daniel Mamadou.
Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra den danske regering til sagen. Men på nuværende tidspunkt ønsker man ikke at gå ind i sagen.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke yderligere at tilføje, mens voldgiftssagen stadig er i gang, skriver Klima- og energiministeriet i en mail.
Det australske selskab var tidligere kendt under navnet Greenland Minerals.
Selskabet havde planer om at påbegynde minedrift i området ved Kvanefjeld for at udvinde en række sjældne jordarter, som bruges i elektronik. Hertil kom uran og zink som biprodukter.
Men ved valget i Grønland i 2021 blev projektet et af de helt store emner.
Partiet Inuit Ataqatigiit, i daglig tale kaldet IA, var imod projektet og gjorde det til en af sine mærkesager i valgkampen.
IA fik et godt valg, og senere samme år vedtog et flertal i Inatsisartut, der er det grønlandske parlament, et forbud mod udvinding af uran.
Herefter fik Energy Transition Minerals officielt afslag på at udvinde råstofferne.
Selskabet mener selv, at der er tale om ekspropriation, og at den nye lov ikke bør gælde for udnyttelsestilladelsen.
Loven var "politisk motiveret og specifikt rettet mod GM (Greenland Minerals, red.)", skriver selskabet i en opsummering af klageskriftet.
Ifølge selskabet har Grønlandske Selvstyre i april 2020 bekræftet skriftligt, at Energy Transition Minerals opfyldte kravene til at få tilladelsen.
Det australske mineselskab fik tilbage i 2007 en såkaldt efterforskningstilladelse.
Det vil sige, at selskabet fik tilladelse til at undersøge mulighederne for at starte minedrift i området.
/ritzau/