Michala Kjærs kæreste, den 35-årige Thiago Macedo, vil bede om hendes hånd. Det fortæller han til BT.
Michala Kjær er modeblogger og datter af Janni Spies, enke efter rejsekongen Simon Spies. Hun mødte Thiago Macedo i den nord-italienske millionby, Milano, og blev kærester med ham kort før årsskiftet.
- Jeg tror, hun (Michala. red.) vil flytte til Milano på et tidspunkt. Jeg tror, jeg gerne vil giftes, men det skal jeg snakke med Michala og hendes familie om, siger Thiago Macedo til BT.
Han fortæller også, at Michala Kjær forstår en del italiensk, men ikke taler det så meget.
- Mit engelsk er ikke så godt, men jeg øver mig to timer om dagen. Men det er svært at finde tid til, når jeg også arbejder meget, fortæller Thiago Macedo til BT.
Thiago Macedo er model hos Major Model Management og har læst til skuespiller i nogle år. Han har ifølge BT medvirket i tv-serier og i film. Senest har han haft en rolle i "Zoolander 2", som har blandt andre Justin Bieber, Penélope Cruz, Owen Wilson og Ben Stiller på rollelisten.
Den 1,9 meter høje Thiago Macedo har været model i 11 år, men det er skuespillet han satser på og venter i øjeblikket på svar fra flere filmprojekter.
Michala Kjær er modeblogger og datter af Janni Spies, som er enke efter rejsekongen Simon Spies. Foto: Scanpix/arkiv
Michala Kjær har tidligere været i et forhold med musikproduceren, X Factor-dommeren og natklubejeren, Remee. Foto: Scanpix/arkiv