Janni Spies' nye kæreste: 20 år yngre brasilianer
Parret skulle have mødt hinanden i Milano, hvor Jannis Spies har en lejlighed.
Janni Spies har mødt den 20 år yngre Roberto i Milano, hvor hun har en lejlighed.
Janni Spies har mødt den 20 år yngre Roberto i Milano, hvor hun har en lejlighed. Foto: Scanpix/arkiv


Spies-enken og millionæren Janni Spies har - ifølge flere kilder, BT har snakket med - fået en kæreste.

Ifølge avisen er den nye mand i Janni Spies' liv brasilianske Roberto. Han er omkring 20 år yngre end den nu 53-årige enke efter Simon Spies.

Parret skulle have mødt hinanden i Milano, hvor Jannis Spies har en lejlighed.

Ifølge HER&NU kommer Roberto fra millionbyen Rio de Janeiro, hvor han har studeret på universitetet.

Forholdet bekræftes desuden over for BT af Janni Spies’ nye svigersøn, Thiago Macedo. Også han er fra Brasilien, 35 år og model. Han bor i Milano, hvor han mødte datteren Michala Kjær efter et modeshow.

Thiago Macedo bekræfter, at han har mødt sin svigermors nye kæreste, Roberto:

- Ja, jeg har mødt ham og talt med ham. Han er intelligent, en god fyr, der læser på universitetet. Jeg er glad for at se ham og Janni lykkelige sammen, siger Thiago Macedo til BT.

Janni Spies har de seneste år haft en svær tid. I 2013 fik hun konstateret hudkræft, og i marts i år døde hendes 13 år ældre søster af kræft.

Datteren, Michala Kjær, som Jannis Spies fik med sin eks-mand, Christian Kjær, er syg. Det meddelte hun i december, men det er aldrig kommet frem, hvad det er hun fejler.


Michala Kjærs kæreste bekræfter, at Janni Spies (th) har fået en kæreste. Foto: Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.