Mentorordningen er et centralt element i dansk beskæftigelsespolitik, men nu viser en såkaldt effektanalyse af ordningen, at den ikke bidrager til at få folk i arbejde eller uddannelse, sådan som det ellers er meningen, skriver Information.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt ordningen ved at foretage en såkaldt registerbaseret sammenligning af en indsatsgruppe, der har modtaget mentorstøtte, med en kontrolgruppe, der ikke har.
- Mentorordningen har stort set ingen effekt, når man sammenligner de to grupper. Støtte fra en mentor hjælper ikke folk til at få et arbejde eller starte på en uddannelse inden for det første halvandet år, siger Anders Bruun Jonassen, der er en af forskerne bag rapporten, til Information.
Han understreger, at den udeblevne effekt skal ses i lyset af, at de pågældende borgere i begge grupper tilhører en socialt udsat gruppe.
Undersøgelsen viser samtidig en lille tendens til, at mentorer mindsker sandsynligheden for, at borgerne kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Anders Bruun Jonassen peger imidlertid på, at der er en vis usikkerhed forbundet med den konklusion.
- Herudover kan det ikke udelukkes, at mentorstøtten har en gavnlig effekt på andre forhold end dem, vi måler - eller på længere sigt, siger han til Information.
Siden 2003 har det været muligt at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen, som med kontanthjælpsreformen fra 2014 blev målrettet de mest udsatte borgere.
Mentorordningen skal ifølge lovgivningen "fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse".
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, finder SFI's konklusioner "meget bekymrende".
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) henviser dog til, at mentorstøtte ifølge en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har en positiv effekt på omtrent fire procentpoint i forhold til at få unge i uddannelse.
/ritzau/