Manu Sareen afslører: Røg hash og blev smidt ud af skolen
Da Manu Sareen var ung, hang han lidt for meget ud på Christiania. I dag ser livet noget anderledes ud.
Da Manu Sareen var ung, hang han lidt for meget ud på Christiania. I dag ser livet noget anderledes ud.
Da Manu Sareen var ung, hang han lidt for meget ud på Christiania. I dag ser livet noget anderledes ud. Foto: Scanpix


Det lå ikke ligefrem i kortene, at den indisk fødte politiker Manu Sareen (R) en dag skulle gå hen og vinde en ministerpost.

Da familien i 1970 forlod Indien for i stedet at flytte til Amager, voksede han op ganske tæt på Christiania. Og fristaden trak i den i dag radikale politiker.

- Jeg røg masser af hash, kom ude på Christiania, blev smidt ud af 2.g og havde ikke Jordens bedste skolegang, fortæller han til bt.

Manu Sareen formåede dog at kæmpe sig tilbage på sporet. Primært fordi han havde en voksen rollemodel at forholde sig til, fortæller han.

En hårfin balance

- Der var den hårfine balance, der afgjorde, hvilken vej det skulle gå for mig. Dér var der nogle voksne, der tog fat i mig, siger han til bt.

Han afslører også, at det var den tidligere håndboldspiller og tv-vært Morten Stig Christensen, som han kom i kontakt med gennem håndboldmiljøet på Amager, der især havde betydning for hans valg - og fravalg.


I dag er Manu Sareen uddannet socialpædagog og har - ud over sin nuværende post som minister for ligestilling, integration og sociale forhold - også besiddet stillingen som kirkeminister.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.