Mangel på seniorjob koster kommunerne 80 millioner
Kommunerne forventer at udbetale over 80 millioner kroner i år som plaster på såret til ledige, der snydes for det seniorjob, de har krav på. Det er vanskeligt at finde seniorjob til dem alle i kommunerne, mener KL, som foreslår, at private virksomheder også skal rumme seniorjobbere. Det afviser DA.
Der er ikke seniorjob nok til de langtidsledige ældre, som har krav på det.
Der er ikke seniorjob nok til de langtidsledige ældre, som har krav på det. Scanpix - modelfoto


Der er ikke seniorjob nok til de langtidsledige ældre, som har krav på det og drømmer om endeligt at komme i arbejde. I år budgetterer kommunerne med at udbetale over 80 millioner kroner i erstatning til ældre, der ikke får det lovede seniorjob. Det er 23 millioner kroner mere, end kommunerne sidste år afsatte til plaster-på-såret-puljen, viser en analyse af budgettal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Når kommunerne forventer en stor ekstraregning, skyldes det, at de ifølge loven har pligt til at finde seniorjob til ledige ældre, der har betalt ind til efterlønsordningen og opbrugt retten til dagpenge mindre end fem år før, de kan gå på efterløn.

Men den økonomiske krise og senere dagpengereformen har betydet, at flere ældre blev langtidsledige og faldt ud af dagpengesystemet. 25 kommuner budgetterer med, at de ikke kan følge med og oprette alle de seniorjob, de skal. I stedet må de betale erstatning til de personer, som ikke får seniorjob.

Grænsen er nået

Kommunernes Landsforening mener, at grænsen er nået for, hvad kommunerne kan rumme af ansatte på særlige vilkår. Ud over seniorjob skal kommunerne også ansætte folk i fleksjob, nyttejob, aktivering og andre ordninger.

- Der burde være flere skuldre til at bære byrden. Kommunerne har generelt mange medarbejdere på særlige vilkår. Det private arbejdsmarked kunne passende bidrage også, siger kontorchef i KL Marianne Brinch Fischer til Ugebrevet A4.

Hun oplyser, at KL gerne så loven ændret, så private virksomheder også kunne ansætte ledige i seniorjob.

Men det afviser Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kategorisk.

- Vi har svært ved at se fidusen i at udbrede en dårlig idé, siger underdirektør Erik Simonsen til Ugebrevet A4.

For de langtidsledige ældre betyder de manglende seniorjob en økonomisk øretæve. For kompensationen svarer til dagpengesatsen, mens et seniorjob er på overenskomstmæssig løn, fortæller David Gibson, forhandlingssekretær i Den offentlige gruppe i 3F.

Katastrofe

- Det er en katastrofe for de mennesker, som ikke får et seniorjob. Folk fik stillet i udsigt, at de kunne få et job. Der vil være nogle, som bliver kede af det, siger han til Ugebrevet A4.

Ældre Sagen ærgrer sig over, at kommunerne ikke opretter nok seniorjob.

- Seniorerne har masser at byde på, og vi så gerne, at flere ledige kom i beskæftigelse. Det er ærgerligt, at der ikke er seniorjob til dem,« mener Martin Stabell, konsulent i Ældre Sagen.

Holbæk er en af de kommuner, som har svært ved at skaffe de ønskede seniorjob. 21 personer manglede i 2014 et seniorjob, mens 10 fik det. På budgettet for i år har kommunen afsat 4,6 millioner kroner til kompensation til ledige, der mangler seniorjob.

Ikke gode nok

- Vi har ikke været gode nok til at løse opgaven med at skaffe seniorjob – og så bliver vi straffet. Det er klart, at vi kigger på, om der er behov for særlige tiltag. Men det er ikke så let at finde seniorjob, fortæller Ole Lollike, chef for koncernservice.

En af udfordringerne er, at personer med ret til et seniorjob har været ledige længe. Kommunerne har i årevis forsøgt at få dem i arbejde uden succes, forklarer Ole Lollike.

- Det er i virkeligheden nogle af de grupper, som det er vanskeligst at finde job til. Der ligger en lang historie bag, når folk får kompensation, siger han til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.