Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Mand befriet fra høj skorsten

27-årig sad fast i skorsten på Frederiksberg i flere timer, før han blev reddet ud.

11. aug. 2012 kl. 11:22
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Brandfolk har lørdag formiddag befriet en mand, der sad fast i en høj skorsten på Frederiksberg.

Manden nåede at tilbringe flere timer i bunden af skorstenen, før brandfolk fik boret hul i murværket, så han atter kunne komme ud i lyset.

En ambulance stod klar og kørte den 27-årige mand til undersøgelse på et hospital.

Det er mandens far, der lidt før klokken syv ringede til politiet om den usædvanlige situation.

Han kunne ikke sige præcist hvor, sønnen befandt sig. Kun at det drejede sig om en hvid skorsten.

Det lykkedes for politiet at indkredse et område på Frederiksberg som relevant for eftersøgningen.

Flere patruljer gik på jagt efter hvide skorstene, og på Gammel Kongevej var der bingo cirka klokken 9.30. Den eftersøgte viste sig at være fanget i bunden af skorstenen ved Danske Banks filial.

Og ved 11-tiden blev manden bakset ud, da brandfolkene havde boret et tilstrækkeligt stort hul.

Inden da havde brandfolkene sendt vand og høreværn ind til den nødstedte.

Hvorfor manden havnede i skorstenen, er umiddelbart ikke klart. Muligvis forsøgte han at bryde ind i banken.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites