Madonna: "Fifty Shades of Grey" er usexet
Den legendariske sangerinde Madonna er ikke en stor fan af den populære "Fifty Shades"-trilogi.
Madonna ved noget om, hvad det vil sige at være sexet. Men det mener sangerinden ikke, at skaberne af "Fifty Shades of Grey" gør.
Madonna ved noget om, hvad det vil sige at være sexet. Men det mener sangerinden ikke, at skaberne af "Fifty Shades of Grey" gør. Foto: John Shearer/JOHN SHEARER/INVISION/AP


Ikke sexet nok.

Sådan lyder den legendariske sangerinde Madonnas dom over den erotiske "Fifty Shades of Grey"-trilogi, der handler om sex og dominans, og hvis filmatisering der i denne uge havde biografpremiere.

Men Madonna kommer næppe til at stå i kø for at se den nye film, forklarer hun til magasinet Billboard.

- Bøgerne er simpelthen bare ikke særlig sexede, synes jeg. Måske er det sexet for dem, som aldrig før har prøvet at have sex selv, det ved jeg ikke, siger hun.

Måske handler Madonnas "Fifty Shades"-mistro dog om, at hun ikke selv er så vild med den seksuelle dominans, der præger bøgerne og filmen.

- Jeg blev ved med at vente på, at der ville ske noget vildt, og det eneste, jeg kunne tænke, var, at der godt nok er meget spanking med, fortæller "Like A Virgin"-sangerinden.

Dog er "Fifty Shades of Grey"-producenterne, Universal, nok ret ligeglade med Madonnas mening om den erotiske thriller.

På åbningsdagen indtjente filmen nemlig over 55 millioner danske kroner alene i USA, og producenterne regner med, at filmen bliver mere end almindeligt indbringende.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.