Lillebror-Mørkøv har taget føringen
Danske cykelryttere dominerer seksdagesløbet i Bremen. Nu fører Jesper Mørkøv med sin franske makker.
Jesper Mørkøv har lagt sig i front i Bremen.
Jesper Mørkøv har lagt sig i front i Bremen. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto


De danske cykelryttere er toneangivende i seksdagesløbet i Bremen i disse dage.

Alex Rasmussen og hans tyske makker Marcel Kalz har ført løbet næsten siden førstedagen, men søndag skubbede en anden dansker ham af pinden.

Jesper Mørkøv, som tidligere i denne vintersæson vandt europamesterskabet i dernypace hjemme i Ballerup Super Arena, fører nu efter seksdagesløbets fjerde døgn. Mørkøv kører sammen med franskmanden Morgan Kneisky.

I slutningen af søndagens løb sikrede det dansk-franske par sig point nok til at vinde en bonusomgang og bragte sig alene i spidsen for seksdagesløbet.

Jesper Mørkøv, der er lillebror til Tinkoff-Saxo-rytteren Michael Mørkøv, skal også være med i seksdagesløbet i Ballerup.

Alex Rasmussen og hans tyske makker Marcel Kalz er på andenpladsen, en omgang tilbage, men med flere point.

En tredje dansker, Marc Hester, er på fjerdepladsen med sin makker Christian Grasmann. Også de er kun en omgang efter det dansk-franske toppar.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.