Lange arbejdsdage gør dig mere drikfældig
Hvis du arbejder mere end 48 timer om ugen, har du større risiko for at udvikle et større alkoholforbrug end dine kollegaer, der arbejder mindre.
Personer, der arbejder mere end 48 timer om ugen, har større risiko for at udvikle et risikabelt alkoholforbrug end personer med en normal arbejdsuge.
Personer, der arbejder mere end 48 timer om ugen, har større risiko for at udvikle et risikabelt alkoholforbrug end personer med en normal arbejdsuge. Scanpix/Iris


Personer, der arbejder mere end 48 timer om ugen, har større risiko for at udvikle et risikabelt alkoholforbrug end personer med en normal arbejdsuge - uanset erhverv. Det er konklusionen på en ny undersøgelse af arbejdstider og helbredsadfærd, skriver Fagbladet 3F.

Undersøgelsen er baseret på data fra over 300.000 deltagere fra Danmark og 13 andre lande, og er den mest omfattende af sin slags nogensinde. Den viser, at arbejder du over 48 timer ugentligt, har du 13 procents højere risiko for at udvikle et risikabelt alkoholforbrug sammenlignet med personer, der arbejder 35 til 40 timer ugentligt.

I undersøgelsen defineres et højt forbrug over 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder. Et så højt forbrug kan nemlig have store konsekvenser. Det forklarer en af studiets forfattere, professor fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Reiner Rugulies:

- Når man drikker så meget, har man ifølge andre studier en vis forhøjet risiko for en lang række ting. Alt fra bestemte kræft- og leversygdomme, sociale og familære problemer til at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, siger han.

Hvad årsagen til det forhøjede forbrug af alkohol skyldes, er der endnu ikke blevet forsket i. Undersøgelsen giver ingen konkrete svar på det, men der er plads til spekulationer:

- Det kan være fordi man bliver overstimuleret af at arbejde så lang tid, og så slapper af ved at drikke alkohol. Måske ligger i, om man er mange timer på enten god eller dårlig arbejdsplads. Næste skridt er at undersøge årsagerne nærmere, siger Reiner Rugulies.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.