Lærere: Ikke nok penge og lærere til reformen
Lærerne kan umuligt leve op til kravene i folkeskolereformen uden flere penge, mener lærerforeningens formand.
De ældste elever har i dag 35 timer om ugen. Mange lærere skal undervise 30 lektioner ugentlig, men har kun fire timer til at forberede sig. Det kan aldrig hænge sammen, når de også skal tænke ind i den enkelte elevs behov, understreger lærerformanden.
De ældste elever har i dag 35 timer om ugen. Mange lærere skal undervise 30 lektioner ugentlig, men har kun fire timer til at forberede sig. Det kan aldrig hænge sammen, når de også skal tænke ind i den enkelte elevs behov, understreger lærerformanden. Foto: Ulrik Jantzen/free


Det er virkelig bekymrende, at forældrenes utilfredshed med folkeskolereformen er voksende, mener Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo.

- Det burde være et af valgets hovedtemaer. Hvis vi mister forældrenes opbakning til folkeskolen, har det konsekvenser for det enkelte barn. Forældrene reagerer på, at der ikke er kvalitet i undervisningen, siger Anders Bondo til Ritzau.

En ny undersøgelse, foretaget af landsorganisationen Skole og Forældre, viser, at andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse med ændringerne, er vokset fra 23 procent i september 2014 til 37 procent i maj 2015.

Forældrene er heller ikke glade for de lange skoledage. I september sidste år var 27 procent utilfredse. I maj 2015 er tallet steget til 35 procent.

Der er flere årsager til den faldende kvalitet af undervisningen, mener Anders Bondo.

De ældste elever har i dag 35 timer om ugen. Mange lærere skal undervise 30 lektioner ugentlig, men har kun fire timer til at forberede sig. Det kan aldrig hænge sammen, når de også skal tænke ind i den enkelte elevs behov, understreger lærerformanden.

- Det er fysisk umuligt, men i øjeblikket sender man bare aben videre til skolelederne, som står med en håbløs opgave, for han eller hun har kun det samme antal lærere til rådighed, siger Anders Bondo.

På tre år har kommunerne nedlagt 11 procent af lærerstillingerne, mens nedgangen i elevtallet kun har været tre procent, tilføjer han.

Løsningen er enten at tilføre flere penge til at gennemføre reformen eller at fjerne nogle af skolens opgaver - eller muligvis begge dele, mener han.

- Jeg er helt enig med Mette With Hagensen fra foreningen Forældre og Skole i, at der skal tilføres en milliard kroner. Det er bestemt ikke for meget, siger Anders Bondo.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.